Demokratiet overvinder alt. Det var budskabet, da en massiv men ellers tavs menneskemængde i aftes indtog gaderne i Rotterdam centrum. Op mod 20.000 hollændere gik med i en såkaldt "stille march", hvor byens rum cirka hvert andet minut blev fyldt af lyden af klappende hænder og piftende læber. I den myrdede Pim Fortuyns hjemby er sorgen stor, også blandt højrepopulistens modstandere. »Pim Fortuyn var en stor mand, fordi han turde sige sin mening«, sagde en af deltagerne, 29-årige Matthijs Klooster, der skyndte sig at tilføje, at han på ingen måde sympatiserede med den indvandrerfjendske politiker. »Selv om jeg sætter mit kryds ud for Groen Links (de rød-grønne, red.), var Fortuyn et vigtigt element i det politiske landskab, for det må altid være bedre at tale om tingene end at undertrykke dem«, sagde Matthijs Klooster. Valget gennemføres Det planlagte parlamentsvalg i Holland gennemføres den 15. maj trods drabet på den hollandske højrepolitiker Pim Fortuyn mandag aften. Pim Fortuyns parti stod før drabet til at vinde 15 procent af stemmerne. Dyreaktivist anholdt Attentatet har skabt stor opstandelse i Holland, hvor politisk vold er et ganske ukendt fænomen. Politiet anholdt straks efter en 33-årig hvid, hollandsk mand, som af politiet anses for at være dyreaktivist. Motivet for attentatet er endnu ukendt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























