Forhandlinger om Fødselskirken fortsætter

Lyt til artiklen

Der er endnu ingen løsning på situationen i Fødselskirken i Bethlehem, hvor flere dusin civile og gejstlige befinder sig i kirken sammen med et antal bevæbnede palæstinensere og omringet af israelske soldater. Søndag siger en præst i kirken, at han håber på et snarligt gennembrud i forhandlingerne. Den 33 dage lange konfrontationen i Bethlehem er i fokus. efter at den israelske operation på Vestbredden er stilnet af og forhandlingerne om situationen i Fødselskirken blev genoptaget fredag. De foregår mellem den israelske sikkerhedstjeneste Shin Bet og embedsmænd fra det palæstinensiske selvstyre med CIA som mægler. Søndag sagde en af de romersk-katolske præster fra den belejrede kirke ifølge det franske nyhedsbureau AFP, at han håber på gennembrud i forhandlingerne inden for 'få timer'. Ifølge fader Ibrahim Salfas er palæstinenserne i kirken mere fortrøstningsfulde efter, at en liste med 123 navne er blevet leveret til Yassir Arafat. En højtstående EU-udsending, der er involveret i forhandlingerne, siger ifølge AFP, at også israelerne vil få en kopi af listen. Tidligt søndag blev der bragt mad og cigaretter ind i kirken, hvilket tages som et tegn på, at forhandlingerne fortsætter. Gidsler eller frivillige Nogle dusiner gejstlige og civile opholder sig i kirken sammen med de bevæbnede palæstinensere. Det er uklart på hvilket grundlag. Ifølge israelerne er de gidsler; palæstinenserne siger omvendt, at de opholder sig frivilligt i kirken sammen med bevæbnede palæstinensere. En kilde, som Reuters betegner neutral, siger til det britiske nyhedsbureau, at folkene i kirken er gidsler. Kilden advarer om, at situationen kan udvikle sig 'apokalyptisk'. Blandt de bevæbnede palæstinensere i kirken opholder der sig ifølge israelerne 30 eftersøgte mænd. Fire af dem står opført på Israels liste over mest eftersøgte personer. Israel siger, at palæstinenserne i kirken står bag angreb i Israel og kræver dem udleveret til retsforfølgelse eller i frivilligt eksil. Palæstinenserne erklærer sig parat til at fængsle mændene på palæstinensisk jord og under udenlandsk overvågning. Et forslag, som er fremsat af EU-forhandlere. Den tidligere ligeledes fastlåste situation omkring Arafats indespærring i Ramallah blev løst ved, at de seks palæstinensere, som israelerne krævede udleveret, blev overført til et fængsel i Jeriko under britisk og amerikansk bevogtning. Andre udviklinger:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her