Den palæstinensiske leder, Yassir Arafat, har tilsyneladende accepteret en plan, som blev fremlagt af USAs præsident, George W. Bush, og som vil afslutte den månedlange belejring af Arafats hovedkvarter i Ramallah. Det sagde en af Arafats rådgivere søndag. »Præsident Arafat har godkendt den amerikansk-britiske plan, der er blevet fremlagt for ham af amerikanske og britiske diplomater i et møde i aften (søndag, red.)«, sagde Nabil Abu Rdainah over telefonen fra Arafats hovedkvarter til Reuters. Den israelske regering havde forinden indvilget i at ophæve belejringen og lade Arafat rejse, hvorhen han vil, hvis den amerikanske plan om international bevogtning af seks eftersøgte palæstinensere sættes i værk. Der var 17 stemmer mod ni for forslaget. Afviser FN-udnersøgelse af Jenin Den israelske regering var derimod hverken konstruktiv eller hjælpsom over for den planlagte FN-undersøgelse af forholdene i Jenin. Regeringen i Jerusalem besluttede søndag atter »indtil videre« at afvise undersøgelseskommissionen, der skulle være ankommet til området søndag aften, efter 24 timers forsinkelse. Seks palæstinensere skal bevogtes Til gengæld for aftalen om Arafats frigivelse skal seks palæstinensere, som har opholdt sig sammen med Arafat i hovedkvarteret i hele perioden, fængsles i et fjerntliggende palæstinensisk fængsel og bevogtes af henholdsvis britiske og amerikanske fangevogtere. Der er tale om fire af gerningsmændene bag mordet på den israelske turistminister, der alle er medlemmer af Folkefronten til Palæstinas Befrielse, PFLP, formanden for samme organisation, Ahmed Saadat, og PLO's kassemester Fuad Shubaki, som Israel holder ansvarlig for indkøbet og planlægningen af smuglerskibet 'Karine A', der i januar blev opbragt af israelske kommandosoldater i Det Røde Hav, lastet med 50 ton våben, sprængstof og ammunition til de palæstinensiske selvstyreområder. Fra palæstinensisk side var der søndag aften tilfredshed med Bushs plan, som allerede blev diskuteret og forhåndsgodkendt af Yassir Arafat under den amerikanske udenrigsminister Colin Powells besøg i Ramallah for to uger siden. Kan ske inden for et døgn Ifølge Arafats rådgiver vil forslaget kunne sættes i værk inden for et døgn. »Præsidenten (Arafat red.) har accepteret det amerikanske og britiske tilbud, og det tilbud skulle blive effektueret øjeblikkeligt i løbet af de kommende 24 timer«, sagde rådgiveren, Nabil Abu Rdaina, ifølge nyhedsbureauet AFP.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























