Ultimatum til krigsherre efter kampe i Afghanistan

Lyt til artiklen

En afghansk provinsguvernør udstedte mandag et ultimatum til en rivaliserende krigsherre om at overgive sig inden syv dage. Ultimatumet kommer efter sammenstød i weekenden, hvor mindst 115 mennesker blev dræbt eller såret. Vil udslette krigsherre Taj Mohammad Wardak, guvernør for Paktia-provinsen i det østlige Afghanistan, sagde, at han havde opbakning fra overgangsregeringen i Kabul til at udslette krigsherren Padsha Khans styrker, hvis disse ikke afleverer deres våben inden tirsdag i næste uge. »Centralregeringen vil give os al den støtte, vi har brug for, men vi er langt mere magtfulde end Padsha Khan«, siger han til det franske nyhedsbureau AFP fra sit hovedkvarter i Gardez, der lørdag blev udsat for omfattende raketangreb. Midlertidig våbenhvile Guvernøren siger, at 35 mennesker blev dræbt og 80 såret under weekendens kampe, men dødstallet fortsætter med at stige. »Alle var uskyldige civile«, siger Wardak. Khans styrker begyndte deres angreb på Gardez, der ligger 150 km sydøst for Kabul, sent fredag og de fortsatte weekenden igennem. Søndag morgen blev der indgået en midlertidig våbenhvile med hjælp fra amerikanske mæglere, siger guvernøren. Wardak siger, at snesevis af raketter ramte byen, bl.a. hans eget hus samt et hospital.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her