»Modstandskamp er ikke terrorisme«

Med henrettelsen af palæstinensere uden rettergang overtræder Israel den internationale opfattelse af, hvordan terrorister skal behandles. Også hvis Israels kamp mod palæstinenserne opfattes som krig, overtrædes Genèvekonventionen. Det fremhæver terror- og mellemøsteksperterne, lektor Lars Erslev Andersen fra Syddansk Universitet og cand.mag. i historie og mellemøststudier, kriminalassistent Jan Aagaard fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), i en ny bog om den internationale terrorisme. »Israel har haft succes med at få den israelsk-palæstinensiske konflikt fremstillet som en afdeling af krigen mod terrorisme, selv om konflikten ret beset handler om, at Israel har besat noget land, israelerne ifølge international lov er forpligtet på at trække sig ud af«, skriver de to forfattere. Politiopgave Selv hvis man opfatter Israels fremfærd som et forsøg på at ramme terrorister, overskrider Israel den internationale enighed om, hvordan terrorisme bekæmpes. Terrorisme er et anliggende for politiet og det civile retssystem og skal retsforfølges på linje med anden kriminalitet. Dermed har terrorister samme rettigheder som alle andre borgere i en retsstat, fremhæver de to forfattere. »Pointen er, at terrorismedefinitionen ikke blot er et redskab, som stater kan bruge til at brændemærke oppositionsgrupper med, men at den omvendt også burde give de selvsamme grupper en retssikkerhed i form af at blive stillet for en domstol, hvor anklageren (staten) beviser, at de faktisk er involveret i terrorisme«, hedder det i bogen. Ingen rettergang Israel gør det modsatte: likviderer palæstinensere uden rettergang, hvis staten Israel mener, de er ansvarlige for terror. »På trods af store forskelle i nationale definitioner af, hvad terrorisme er, har der i hvert fald frem til 11. september været udbredt konsensus om, at terrorisme hører under det civile retsvæsen, hvorfor den israelske militære bekæmpelse og henrettelsesstrategi ret beset intet har med terrorbekæmpelse at gøre«, konkluderer Lars Erslev Andersen og Jan Aagaard. Krigens spilleregler Når Israel påstår, at militæret sættes ind for at finde og henrette de terrorister, det palæstinensiske selvstyre ikke har villet udlevere, er der ikke tale om terrorbekæmpelse, men om en krig, der gennemføres i strid med FN- konventionen, mener forfatterne: »Firkantet stillet op: Enten er Israel og palæstinenserne i krig, og så gælder krigens spilleregler, eller også er de ikke, og da burde Israel i følge international konsensus og bekæmpe terrorismen på linje med anden kriminalitet, som for eksempel politiske mord, ved brug af politi og retsvæsen«. Forfatterne advarer også mod at opfatte hele Hamas som en terrororganisation og påpeger, at der ikke blev gennemført terroraktioner, som Hamas tog ansvaret for, fra 1996 og frem til al-Aqsa-intifadaens udbrud i 2000. Derimod er de selvmordsaktioner mod israelere, som Hamas påtager sig ansvaret for, terrorisme. Frihedskamp »Man kan med andre ord udmærket betragte den kamp, Hamas udkæmper mod Israel, som en legitim frihedskamp og dermed betragte Hamas som en frihedsbevægelse, samtidig med at man utvetydigt fordømmer nogle af de midler, organisationen anvender i kamp«. Lars Erslev Andersen og Jan Aagaard henviser til, at EU havde samme overvejelse i forbindelse med den terrorliste, EU-landene enedes om kort før jul. Her er det Hamas' militære del, Izz al-Din al-Qassam-brigaden, der er kommet på listen, og ikke hele Hamas: »Hermed signalerer EU netop afstand til terrorismen, men anerkender samtidig, at Hamas har ret til at modsætte sig Israels besættelse«. Forfatterne beskylder samtidig den israelske regering for siden 11. september at benytte enhver lejlighed til at fremstille den palæstinensiske modstandskamp som terrrorisme for på den måde at give »Israel ret til at foretage sig hvad som helst i forebyggende øjemed«.