Frankrig svingede til højre og sendte Le Pen i anden valgrunde sammen med Chirac. De europæiske ledere var ikke begejstrede. Den svenske statsminister Göran Persson opfordrede til »at alle demokratiske kræfter vil forenes mod højrefløjsekstremisme og fremmedhad«. 'Ikke-demokrat' I Belgien udtrykte udenrigsminister Louis Michel tro på, at Chirac i præsidentvalgets anden runde om små to uger vil slå Le Pen. »Jeg beklager, at der vil deltage en ikke-demokrat i anden runde, men lykkeligvis ligger Chirac i spidsen og vil vinde valget, og det er en god ting«, siger den belgiske udenrigsminister. Tysklands udenrigsminister, Joschka Fischer, finder det yderste højres stemmeandel »alarmerende«. Det er dog for tidligt, mener han, at vurdere konsekvenserne af Le Pens overraskende store stemmenandel. Det er nødvendigt at afvente resultatet af den anden og endelige valgrunde den 5. maj, hvor Le Pen møder præsident Jacques Chirac. Chokbølge På den europæiske venstrefløj var reaktionerne mindre afdæmpede, og nærmest bestyrtelse. Lederen af det britiske Labour-partis gruppe i Europaparlamentet Simon Murphy sagde efter, at resultatet blev offentliggjort: »Dette sender en chokbølge gennem rygraden af Europa. Over hele Europa, fra Østrig til Italien, Danmark og Belgien er det yderste højre blevet en hastigt voksende cancer i vores politiske system« Den britiske overrabiner Jonathan Sacks sagde til Nyhedsbureauet Reuters: »Resultatet er bekymrende set i lyset af Le Pens racistiske fortid, og den bør bekymre alle, der har en lang politisk hukommelse. Ikke blot for Frankrig, mens for Europas skyld må vi måb, at tolerancens stemme vil vinde«. Begejstring og afstandstagen Blandt Europas højrepartier var reaktionerne delte. Den belgiske Flip Dewinter, leder af det højreorienterede Vlaams Blok, som ved valget i Antwerpen i 2000 fik en tredjedel af stemmer, var begejstret. Han ser Le Pens sejr som en del af en tendens i hele Europa. »Jeg er meget meget tilfreds med, at Le Pen vandt en så stor sejr. Vi er våbenbrødre. Det er ikke overraskende, at franskmændene bevæger sig mod et højreparti. De har de samme problemer med usikkerhed, immigration og politisk korruption, som vi har. Dette er den normale situaton i Europa. Se blot på Italien, Holland og Østrig«. 'Intet til fælles' Men i Tyskland lægger den kontroversielle 'Dommer Lov og Orden', Ronald Schill afstand til Le Pen. Ronald Schill er leder af det nystiftede 'Lov og Orden'-parti, der som Le Pen kræver øget indsats mod kriminalitet. Men han har ikke meget tilovers for den franske politiker »Jeg har intet til fælles med Le Pen. Jeg ønsker ikke at have noget at gøre med Le Pen«, sagde partiets talsmand efter det franske valgresultat blev offentliggjort. Det østrigske højreparti Frihedspartiet eller dets stifter Jörg Haider har ikke kommenteret det franske valg. Frihedspartiets indtræden i en konservativt ledet regering i Østrig vakte i 2000 stor international opsigt og medførte en række sanktioner og overvågning fra de øvrige EU-partnere. Venstre: Jospin har skylden I Danmark lægger regeringspartiet Venstre afstand til Le Pen, men giver også de franske politikere en del af skylden for resultatet. Udenrigspolitisk ordfører Troels Lund Poulsen (V) mener, at de franske politikere ikke har været nok i dialog med vælgerne, og derfor har de valgt at sætte deres kryds på de yderste fløje. »Det er min opfattelse, at en stor del af skylden for vælgerbefolkningens vandring ligger hos det franske socialistparti. Det synes klart, at et alt for uengageret politisk modspil ligger til grund for den massive vælgervandring, og at premierminister Lionel Jospin ikke har formået at skabe de politiske resultater, som den franske befolkning har forventet«, siger Troels Lund Poulsen til Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























