Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Kraftigt skyderi ved Fødselskirken

Lyt til artiklen

FN's generalsekretær, Kofi Annan, udnævnte mandag Finlands tidligere præsident Martti Ahtisaari som leder af den FN-udredningsgruppe, der skal undersøge, hvad der er foregået i de seneste uger i den palæstinensiske flygtningelejr i Jenin på Vestbredden. De øvrige medlemmer af gruppen bliver FN's tidligere flygtningehøjkommissær, japaneren Sadako Ogata, og den tidligere chef for Den Internationale Røde Kors-komité, Cornelio Sommaruga fra Schweiz. Den pensionerede amerikanske general William Nash, der har fungeret som FN-administrator i Kosovo, får jobbet som gruppens militære rådgiver. Kofi Annan lægger op til, at den nyudpegede kommission uden tøven mødes i Europa i løbet af denne uge og straks går i gang med sit arbejde. »Jeg tror på, at både den israelske regering og den palæstinensiske administration helt og fuldt vil samarbejde med gruppen«, udtalte Kofi Annan i dag. Kraftigt skyderi I Bethlehem var der mandag aften kraftigt skyderi ved Jesu fødselskirke, hvor omkring 200 palæstinensere har været belejret af israelske soldater i tre uger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her