Bush fik en lærestreg

Præsident George W. Bush deler verden op i sort og hvidt - enten er man med USA, eller også er man imod. Den slags bombastisk retorik virker imidlertid ikke i Mellemøsten. Her har den amerikanske leder fået en lærestreg i, at de diplomatiske nuancer skal være på plads, før man kan udstede et ultimatum. Bush blev ignoreret 4. april entrede Bush på dramatisk vis den mellemøstlige scene og krævede, at de palæstinensiske terrorhandlinger ophørte øjeblikkeligt, og at israelerne med det samme trak sig ud af de palæstinensiske selvstyreområder. Begge parter valgte at ignorere den amerikanske præsident. Siden har Bush distanceret sig både fysisk og retorisk. Først onsdag under et besøg i Virginia nævnte Bush igen Mellemøsten. Bush har ikke besvaret spørgsmål om regionen, siden han 6. april krævede, at Israel skulle påbegynde tilbagetrækningen »uden forsinkelse«. Powell udglatter Diplomati og nuancer er ikke Bushs stærke side, og præsidenten har i de seneste to uger lært, at hvis han skal udstede et ultimatum offentligt om Mellemøsten, så er det klogt først at have fået en antydning om enighed enten fra Israels ministerpræsident Ariel Sharon eller palæstinensernes leder Yassir Arafat. I Mellemøsten er det ikke nok blot at sige »så er det nok«. Scenen blev derfor overladt til udenrigsminister Colin Powell, der lynhurtigt omtalte Bushs krav som »en anmodning«. Næsten tomhændet Efter 10 dages rundrejse er Powell kommet næsten tomhændet hjem fra Mellemøsten. Efter i månedsvis at have domineret overskrifterne med krigen mod terrorismen har den israelsk-palæstinensiske konflikt afsløret USA's og præsidentens begrænsninger. USA har lidt et prestigetab, som den engelske avis Daily Mirror understregede med overskriften IMPOTENT over et billede af Powell. Dårlige odds Powell lagde ud med at ville tvinge Israel og palæstinenserne ind i en ny fredsproces, men kommer kun hjem med konturerne til en fredskonference. Udenrigsministeren har også haft mange odds imod sig. Høgene i forsvarsministeriet i Pentagon og Det Hvide Hus støtter Sharons og Israels hårde kurs. Desuden vil Det Hvide Hus ikke støde konservative og jødiske vælgere før midtvejsvalget til efteråret. Allervigtigst - Washington vil først og fremmest have ro i Mellemøsten i hvert fald et par måneder, så USA kan vende sig mod det, som er øverst på dagsordenen i Det Hvide Hus: En krig imod Saddam Husseins Irak som ventes inden for et år.