FN's menneskerettighedskommission, der holder sin årlige samling i Geneve, har i en resolution fordømt Israels »massedrab« på palæstinensere og forlanger, at Israel øjeblikkeligt trækker sine tropper ud af de besatte områder. Resolutionen, der er fremsat af arabiske og muslimske lande, angriber også Israel for »voldsomme krænkelser« af humanitære principper og bekræfter »det palæstinensiske folks legitime ret til modstand«. Europæiske lande stemte for Menneskerettighedskommissionen har 53 medlemmer. 40 stemte for resolutionen, fem imod. De resterende medlemmer valgte ikke at stemme. En række europæiske lande stemte for resolutionen, men Storbritanien og Tyskland stemte imod, mens Italien hverken stemte for eller imod. Til det britiske nyhedsbureau Reuters oplyser kilder i de britiske, tyske og italienske delegationer, at de ikke ønskede at stemme for resolutionen, fordi den var ikke var afbalanceret og ikke tydeligt nok fordømte »terrorhandlinger« som de palæstinensiske selvmordsbomber, der er rettet mod israelere. Danmark er i øjeblikket ikke medlem af kommissionen, men deltager som observatør. Rutinemæssig kritik Resolutionen var ellers blevet modereret i et forsøg på at få bred europæisk støtte. Et udkast til resolutionen havde talt om, at Israel udførte »statsterrorisme« og at palæstinenserne har ret til at bruge »alle midler« for at bekæmpe den militære besættelse. Israel kritiseres rutinemæssigt på de årlige møder i Menneskerettighedskommissionen for behandlingen af palæstinenserne, men i år er kritikken taget til efter den militære israelske offensiv på Vestbredden. Medlemmer af menneskerettigheds-kommissionen 1. Algeriet 2. Argentina 3. Armenien 4. Østrig 5. Bahrain 6. Belgien 7. Brasilien 8. Burundi 9. Cameroon 10. Canada 11. Chile 12. Kina 13. Costa Rica 14. Kroatien 15. Cuba 16. Tjekkiet 17. Den demokratiske Republik Congo 18. Ecuador 19. Frankrig 20. Tyskland 21. Guatemala 22. Indien 23. Indonesien 24. Italien 25. Japan 26. Kenya 27. Libyen 28. Malaysia 29. Mexico 30. Nigeria 31. Pakistan 32. Peru 33. Polen 34. Portugal 35. Sydkorea 36. Rusland 37. Saudi Arabien 38. Senegal 39. Sierra Leone 40. Sydafrika 41. Spanien 42. Sudan 43. Swaziland 44. Sverige 45. Syrien 46. Thailand 47. Togo 48. Uganda 49. Storbritanien 50. Uruguay 51. Venezuela 52. Vietnam 53. Zambia
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























