Til Vestbredden som fredsvagt

Et gult parcelhus på en søvnig villavej i Hvidovre. Fuglene synger i dur. Forårssolen har skruet op for styrken. Vi er omtrent så langt fra krigshandlingerne på Vestbredden, som vi kan komme. Og alligevel ikke. Det gule typehus er præstegård og bebos af den 35-årige sognepræst Peter Friis-Nielsen. Palæstinensernes sag er hans hjerteblod. Det har det været siden 1991. Da meldte han sig som aktivist i Blågårds Kirke på Nørrebro, hvor en gruppe palæstinensere havde søgt tilflugt. Brutal anholdelse i Jerusalem Sidste sommer blev han udsat for en brutal anholdelse under en demonstration i Jerusalem. Når det passer ind, refererer han til palæstinensernes kamp i sine prædikener. Sammen med medicinstuderende Nadja Vissing står han bag Palæstina Rejser, der sender danskere til Vestbredden som fredsvagter. Naturlig forlængelse af arbejdet Så sent som onsdag fløj to danskere til Israel. De er nu på vej ind i krigsområderne. »Jeg betragter mit engagement som en naturlig forlængelse af mit arbejde som præst«, siger Peter Friis-Nielsen. »Det er vigtigt, at både den enkelte kirke og folkekirken er bevist om sine sociale forpligtelser over for den verden, vi er en del af«, siger præsten, der godt ved, at han har kritikere i det lokale menighedsråd. Undetryktes parti »Det er da rigtigt, at jeg har taget parti i konflikten. Men som jeg ser det, er det de svage og undertryktes parti«, siger han. Egentlig var Palæstina Rejser ment som alternativ til andre rejsebureauer, der udbyder ture til Israel. Modsat dem tilrettelægger bureauet lange besøg i Jerusalem, Gaza og på Vestbredden. De arrangerer ture til palæstinensiske landsbyer, hos nomader og de sørger for indkvartering hos private. »Lige nu hjælper vi danskere, der vil bidrage til skabelsen af fred«. Palæstina Rejser arbejder sammen med den internationale fredsgruppe ISM. Bevægelsens kontor i Jerusalem er første stop for den håndfuld danskere, der allerede er rejst til Israel. »De får en introduktion til, hvordan man begår sig. For eksempel hvad man gør, når en israelsk soldat stikker geværløbet op i hovedet på én. ISM er en ikkevoldsbevægelse og er aldrig i kamp«. Humanitært arbejde Danskerne skal lave humanitært arbejde. Hjælpe ambulancer frem, måske ligefrem danne en menneskekæde omkring en ambulance ud fra overbevisningen om, at israelske soldater ikke skyder på europæere. Sørge for medicin til de sårede og mad til de sultne. »Det lægger en dæmper på de israelske soldater, hvis de ved, at der opholder sig udenlandske aktivister i lejrene. Mens palæstinenserne bliver mindet om, at vi er nogle, som bakker dem op«.