Erhvervsmand i spidsen for Venezuela

Venezuelas præsident Hugo Chávez har overgivet sig til militære kupmagere i hovedstaden Caracas. Formanden for den største erhvevsorganisation i Venezuela, Pedro Carmona, bliver leder af overgangsregeringen. Mandag vil landet, der er verden fjerdestørste olieeksportør, igen eksportere olie normalt. »Over for landet og historien påtager jeg mig dette ansvar«, sagde Pedro Carmona i det statslige tv. Han var flankeret af den nye venezuelanske forsvarschef, general Efrain Vasquez. Chavez er blevet anholdt. 500.000 demonstrerede Præsidentens afgang kommer efter utilfredshed med hans styre, der kulminerede med en demonstration i hovedstaden Caracas. 500.000 mennesker demonstrerede mod præsidenten, og der udbrød uroligheder omkring præsidentpaladset Miraflores. Mindst 12 blev skudt. Det er uklart, hvem der er ansvarlig for skudene, men dødsfaldene fik hæren til at vende præsidenten ryggen. Der har været rygter om, at borgergrupper, bevæbnet af præsidenten, skød mod de demonstrerende. Militæret undersiger Chavez Sent torsdag aften erklærede ti officerer fra forskellige militære værn, at de ikke længere havde tillid til præsidenten. »Vi, generaler og admiraler fra hæren, søværnet, luftværnet og det nationale værn... vi har besluttet os for at henvende os til det venezuelanske folk for at afvise den nuværende regering, Hugo Chavez' autoritet og kommando over militæret«, sagde en officer i tv-talen. Han anklagede Chavez for at krænke demokratiske principper og menneskerettigheder, og for at »massakrere uskyldige mennesker ved hjælp af snigskytter«. En anden officer, admiral Hector Ramirez, sagde: »Vi kan ikke acceptere en tyran som præsident«. 50 ledende officerer fra alle værn støttede torsdag en erklæring, der beskrev volden mod de demonstrerende som »udemokratisk«. Oppositionsledere har ifølge Washington Post oplyst, at 90 procent af hæren har erklæret, at de ikke længere betragter sig som loyale mod præsidenten. Olieeksport normal Venezuela er verden fjerdestørste olieeksporter, og urolighederne fik mange til at frygte for stigende oliepriser, især efter at olieprisen er steget på grund af uro i Mellemøsten. Irak har i protest mod den israelske offensiv i de palæstinensiske områder indstillet sin olieeksport i 30 dage. Men frygten er ubegrundet. Landets oliefirmaer oplyser fredag, at landet allerede mandag vil være tilbage på fuld produktion efter en ugelang strejke blandt de ansatte, som protesterede mod den daværende præsident Chavez. Venezuela eksporterer hver dag 2 millioner tønder olie til USA. Tidligere kupmager Chavez blev valgt som præsident i 1998. I 2000 fik han ændret den venezualanske forfatning, så præsidenten fik langt mere magt. Men allerede i 1992 optrådte Chavez på den politiske scene, da han anførte et mislykket forsøg at kuppe den daværende præsident Carlos Perez. Efter at have udstået sin fængselsstraf for kupforsøget, blev Chavez leder af 'Den femte republiks bevægelse', der også blev den koalition, han opstilelde for til præsidentvalget i 1998. Chavez blev især valgt af den fattige befolkning, som han lovede en 'økonomisk revolution'. Antiamerikansk udenrigspolitik Chavez har gennem sin regeringsperiode ført en udenrigspolitik, som ikke faldt i god jord i Washington. Chavez var den første valgte leder, der besøgte Saddam Hussein siden golfkrigen. Han har støttet Cuba økonomisk og har sympati for landets ideologi. I oktober 2001 erklærede Chavez, at USA »bekæmpede terror med terror« og han fremviste billeder af døde afghanske børn. I de seneste måneder har oppositionen beskyldt Chavez for at støtte de marxistiske guerillaer i Columbias oprørsgruppe FARC økonomisk, men oppositionen har ikke kunne bevise sine påstande.