Uklarhed om tabstal i Jenin

Lyt til artiklen

Den israelske hær meddelte fredag morgen, at der formodentlig var flere hundrede dræbte palæstinensere efter de voldsomme kampe i Jenin-flygtningelejren. Siden præciserede den israelske hær talsmand, brigadegeneral Ron Kitrey, at tallet inkluderede både sårede og dræbte. Tidligere anslog israelerne antallet af dræbte til omkring 100. Israel: Ingen massakre Han afviser palæstinensernes anklager om, at israelske soldater har begået en regulær massakre i flygtningelejren. Palæstinenserne har tidligere opfordret FN til at indlede en undersøgelse af de mange dræbte i Jenin. De har også opfordret Colin Powell til at aflægge et besøg her. Ingen medier har haft adgang til at rapportere fra lejren, mens den israelske militæraktion har stået på. Derfor er det umuligt at verificere de tabstal, som de to parter har oplyst. Kampene i Jenin sluttede endeligt torsdag, da de sidste 40 bevæbnede palæstinensere overgav sig. Der har været kæmpet med stor voldsomhed i adskillige dage fra hus til hus og gyde til gyde. Jenin havde inden kampene 15.000 indbyggere. FN har oplyst, at 3.000 er blevet hjemløse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her