General Pervez Musharraf vil holde en folkeafstemning i maj om, hvorvidt han skal fortsætte i præsidentembedet i Pakistan. Det sagde Musharraf i en tale til nationen fredag. »Jeg vil bede det pakistanske folk fortælle mig, om der er behov for mig eller ej«, sagde præsidenten, som oprindelig udnævnte sig selv til posten. »Jeg har en tro på mig selv, men hvis I siger det samme, vil min selvtillid vokse. Jeg vil gerne have jeres magt, 140 millioner menneskers magt. Beskeden fra Musharraf er ikke overraskende. Han antydede tidligere på ugen, at han ville holde en folkeafstemning forud for et planlagt parlamentsvalg i oktober.
Folkeafstemning om Musharraf i Pakistan
Lyt til artiklen