Regeringen afviser økonomiske sanktioner mod Israel for at stoppe den militære offensiv. Det sagde udenrigsminister Per Stig Møller (K) efter dagens møde i Det Udenrigspolitisk Nævn. Til gengæld vil EU overveje muligheden, hvis situationen i selvstyreområderne forværres. Den spanske udenrigsminister Josep Piqué, hvis land leder EU indtil Danmark overtager 1. juli, siger, at EU snart må tage skridt til sanktioner, hvis situationen forværres. Sanktionerne vil ikke kun være økonomiske men også politiske, diplomatiske og handelsmæssige, siger han. EU's udenrigsministre mødes atter den 15. april. S er enig med Spanien De spanske udtalelser harmonerer bedre med holdningen i det danske Socialdemokrati end med regeringens synspunkter. Per Stig Møllers (K) forgænger i Udenrigsministeriet, Socialdemokratiets udenrigsordfører Mogens Lykketoft, luftede tanken om at suspendere EU's associeringsaftale med Israel for at presse landet økonomisk i Jyllands-Postens udgave fredag. Men Per Stig Møller, mener modsat sin kollega i den konservative spanske regering ikke at økonomisk pression kan være en vej frem: »Israels økonomi er stærkt påvirket af krigen. Hvis de tog økonomiske hensyn, havde de allerede standset den. Det ville også vise en skævhed i reaktions-mønsteret. Vi giver penge til palæstinenserne, og bør ikke tage penge fra den anden part«, forklarer Per Stig Møller til Ritzau. Danmark vil bidrage til FN-styrke Den danske udenrigsminister forklarede efter mødet i Udenrigspolitisk Nævn, at Danmark er parat til at deltage i en eventuel international fredsbevarende FN-styrke forudsat en våbenhvile, som begge parter respekterer, kan indgås. Per Stig Møller tog afstand fra, at Israel ikke ville lade EU's udsending, udenrigskoordinator Javier Solana, møde Yassir Arafat. Ifølge Ritzau havde Danmark og andre EU-lande på forhånd advaret mod at sende missionen afsted til Mellemøsten, hvis Solana ikke på forhånd var garanteret et møde med Arafat. Fogh: Arabere må acceptere Israel Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er tilfreds med, at USA nu øger sit engagement i konflikten mellem Israel og palæstinenserne ved at sende udenrigsminister Colin Powell. Samtidig kræver en varig fred, at de arabiske lande accepterer Israels ret til at eksistere. Det sagde statsministeren på et pressemøde i dag sammen med den tyrkiske premierminister Bülent Ecevit i den tyrkiske hovedstad Ankara. Terroren må stoppe Statsministeren oplyste samtidig, at en våbenhvile 'her og nu' er afgørende for en fredsproces, mens de israelske styrker må trække sig fra de palæstinensiske områder. »Men jeg er også enig med Bush i, at terroren må stoppe. Ingen stat kan forhandle med terrorister«, sagde Anders Fogh Rasmussen, der opfordrer alle i Mellemøsten til at acceptere såvel en israelsk og palæstinensisk stat. »Den arabiske verden må acceptere Israels ret til at eksistere, mens Israel må acceptere, at en palæstinensisk stat skal kunne fungere, understregede den danske regeringsleder. Arafat gør ikke nok Statsministeren har tidligere under sin rejse i Grækenland og Tyrkiet kritisereret Yassir Arafat Ved et pressemøde med den græske presse torsdag blev stastministeren spurgt om sin holdning til, at Arafat sidder indespærret af israelerne i øjeblikket og svarede »For at sige sandheden: Arafat gør ikke nok for at stoppe terroren«, lød det fra statsministeren, som efterfølgende understregede, at det var forkert af israelerne at isolere Arafat, fordi det sætter alle forsøg på at opnå våbenhvile i stå. Arafat er den eneste repræsentant fra den palæstinensiske side, som man kan forhandle med, mener statministeren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























