Parlamentvalget i Ukraine har været præget af kaos, inkompetence og dårlig organisering i en grad, at mange vælgere har holdt sig væk fra stemmelokalerne i frustration over forholdene, mener den danske valgobservatør folketingsmedlem Hanne Severinsen (V), der er udsendt for Europa-Rådet. »Det er noget af det mest uorganiserede, jeg nogensinde har været vidne til. I virkeligheden kunne man erklære valget ugyldigt alene på grund af inkompetence. Det har hverken været frit eller fair, og jeg er rystet over myndighedernes håndtering af situationen«, siger Hanne Severinsen til Ritzau. Mange timers kø »Der har været alt for få tilforordnede på valgstederne, mange timers kø foran lokalerne, en total mangel på overblik og masser af uregelmæssigheder. Selv de helt grundlæggende ting som en saks og sække til de ugyldige valgsedler manglede, og det betød, at optællingen nogle steder først kunne gå i gang klokken to om natten«, siger Hanne Severinsen, efter at de internationale valgobservatører har evalueret valget. Hun tilføjer, at der har været eksempler på folk, der ikke eksisterer, som alligevel har stemt, og at der på visse valgsteder manglede lys i stemmeboksene, så folk stod op i grupper og diskuterede deres stemmeafgivning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema




























