Synagoge nedbrændt i Frankrig

Lyt til artiklen

Både Frankrig og Belgien blev mandag udsat for en række antijødiske demonstrationer og optøjer. Nedbrændingen af en synagoge i Marseille i Sydfrankrig var det tredje forsøg på at sætte ild til en jødisk helligdom i Frankrig i løbet af weekenden. Uropoliti blev udkommanderet til stedet, og jødiske ledere i Frankrig sammenligner allerede optøjerne med de overgreb, der fandt sted mod jøder fra naziside forud for Anden Verdenskrig. Brandbombe i Bruxelles I den belgiske hovedstad Bruxelles blev en synagoge søndag angrebet med en brandbombe. Ingen kom noget til. Tre uger før første runde af det franske præsidentvalg er Frankrig i forvejen rystet af en bølge af voldelig kriminalitet. Weekendens angreb på synagoger rundt omkring i landet sætter valgkampens bitre debat om lov og orden i landet i relief. Vrede Myndighederne mener, at angrebene på de jødiske synagoger har forbindelse med den stærke vrede og de voldsomme protester mod Israels brutale fremfærd mod de palæstinensiske selvstyreområder i Mellemøsten, som i påskens løb er eksploderet blandt Frankrigs arabiske befolkning på ikke mindre end fire millioner mennesker. Præsident Jacques Chirac understregede mandag, at det er nødvendigt med øget sikkerhed omkring kirker og andre religiøse steder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her