Jugoslavien bøjer sig for amerikansk pres

Momir Nikolic, erklærede sig onsdag ikke skyldig i alle anklager, da han onsdag blev fremstillet for FN's internationale krigsforbrydertribunal i Haag. En specialenhed fra FN's SFOR-fredsstyrke anholdt mandag Momir Nikolic i Bosnien. Tirsdag blev han sendt til Haag, hvor han nu sidder varetægtsfængslet. Han er sigtet for medvirken til massakren i Srebrenica i sommeren 1995, hvor op mod 8.000 muslimske mænd og drenge blev myrdet. Nikolic var vicekommandør for en serbisk enhed. »Anholdelsen af Nikolic er også en advarsel om, at der ikke er blivende skjulesteder i Bosnien for de sigtede til disse uhyrlige forbrydelser«, sagde en talsmand for NATO i Sarajevo efter anholdelsen. Jugoslavien bøjer sig for amerikansk pres I Jugoslavien har regeringen efter et dramatisk krisemøde ændret holdning og lover nu at samarbejde med krigsforbryderdomstolen i Haag og udlevere eftersøgte krigsforbrydere. Det sker efter amerikansk pres. USA truer med at blokere for økonomisk bistand, hvis ikke samarbejdet var formaliseret inden udgangen af marts. Kongressen diskuterer sagen mandag USA's udenrigsminister, Colin Powell, erklærede mandag, at han har indefrosset 40 millioner dollar (300 millioner kroner), som er bevilget til den jugoslaviske regering. Det er han tvunget til, idet den amerikanske kongres har krævet fuldt samarbejde med Haag som betingelse for, at pengene kan overføres. Kongressen mødes på mandag for at vurdere situationen. Blokering af lån Bag det amerikanske pres ligger også en mere alvorlig trussel om at blokere for et lån fra Den Internationale Valutafond IMF til Jugoslavien på 800 millioner dollar (seks milliarder kroner), der skal bruges til at refinansiere en del af landets store udenlandsgæld. Det er den jugoslaviske præsident Vojislav Kostunica, der har afvist en formel samarbejdsaftale med Haagdomstolen, fordi den indtil nu ikke kunne vedtages i den føderale regering, som Montenegro har blokeret. Ændret holdning Men på krisemødet ændrede et flertal af de montenegrinske partiledere holdning af frygt for at økonomiske sanktioner også ville ramme deres lille republik. »Kostunica har forsøgt at destabilisere landet politisk og økonomisk. Det er hans job at sikre landets position internationalt, og her har han fejlet«, sagde den serbiske ministerpræsident Zoran Djindjic. »Vort land kan ikke længere sidde tilbagelænet og lytte til Kostunicas falske tale om patriotisme«, sagde justitsminister Vladan Batic. Arrestordrer Batic reagerede hurtigt efter krisemødet, da han udstedte arrestordrer på fire eftersøgte personer, der alle var Slobodan Milosevic' nære medarbejdere. Det er den nuværende serbiske præsident Milan Milutinovic, som er sigtet for medansvar for den etniske udrensning i Kosova. Videre er det tidligere minister for mineindustrien og Milosevic' særlige repræsentant for Kosova, Nikola Sainovic, der deltog i Rambouillet-forhandlingerne i marts 1999 forud for NATO's bombekrig. Han skal være en af de ansvarlige for massakren i Racak i 1999, der udløste NATO's indgriben. Udrensninger Den tredje er general Dragoljub Ojdanic, der har meget på samvittigheden. Han var chef for det serbiske Uzice Korps, der deltog i nogle af de værste etniske udrensninger i Bosnien. Senere var han hærens stabschef under udrensningerne i Kosova og sluttede som forsvarsminister, indtil Milosevic blev væltet. Den fjerde er den tidligere indenrigsminister Vlajko Stojiljkovic, der havde kontrollen over politiet under konflikten i Kosova. Han menes også at være indblandet i mange skumle politiaktioner i Serbien mod den demokratiske opposition. Mladic i skjul Den mest kendte af de eftersøgte, general Ratko Mladic, er der imidlertid ikke udstedt arrestordre imod, oplyser justitsministeriet. Her hævder man, at Mladic ikke befinder sig i Serbien. Han er muligvis flygtet til Republika Srpska, hvor også den anden eftersøgte, Radovan Karadzic, gemmer sig i bjergene.