USA's særlige mellemøstudsending Anthony Zinni mødtes fredag med en højtstående palæstinensisk forhandler og lovede at gøre sin indflydelse gældende i anstrengelserne på at få standset den eskalerende vold mod israelerne, oplyste en palæstinensisk embedsmand. Han sagde, at Zinni, der i to uger har forsøgt at mægle en våbenhvile i den israelsk-palæstinske konflikt, også havde talt i telefon med palæstinenserleder Yassir Arafat, efter at israelske kampvogne rullede ind i Ramallah på Vestbredden og trængte ind i hans hovedkvarter. »General Zinni lovede præsident Arafat, at han ville gøre alt, hvad der står i hans magt, for at få stoppet den forværrede situation, ligesom han lovede at blive i området for at fortsætte sit arbejde, indtil en våbenhvile var sikret«, sagde den palæstinensiske embedsmand til nyhedsbureauet Reuters. Ifølge en embedsmand fra den amerikanske ambassade agter Zinni at fortsætte sit fredsmæglingsarbejde trods en ny bølge af vold. Han siger, at Zinni ikke har givet op, selvom det to gange er mislykkedes to gange at at etablere en våbenhvile i den 18 måneder lange konflikt. Zinni har også planer om at mødes med israelske embedsmænd fredag. Sharon: Arafat er en fjende Israels premierminister, Ariel Sharon, betegnede langfredag Arafat som 'en fjende' og beordrede kampvogne ind i Ramallah på Vestbredden, hvor styrker trængte ind i Arafats hovedkvarter. Ifølge den amerikanske ambassadeansatte talte Sharon, kort inden han beordrede kampvognene ind i Ramallah, i telefon med den amerikanske udenrigsminister Colin Powell. Der blev ikke oplyst nogen detaljer fra deres samtale.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























