Italiens centrum-højre regering optrappede torsdag 'krigen' mod indvandrere ved at udstede et dekret, der gør det tilladt at ødelægge de skibe, der transporterer indvandrere til Italien. Samtidig advarer landets premierminister, Silvio Berlusconi, mod en 'flodbølge af udlændinge'. Dekretet udstedes mindre end to uger efter, at 1000 kurdiske flygtninge blev bugseret i land i Sicilien fra et rustent handelsskib. En begivenhed, der fik den italienske regering til at erklære Italien i undtagelsestilstand over for indvandrere. I et tv-interview torsdag bar Berlusconi ved til bålet ved at sige, at indvandrerne nu er ved at løbe Italien over ende.
Italien udsteder dekret mod indvandrere
Lyt til artiklen