Den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter planlægger at besøge det kommunistiske Cuba. Det vil i givet fald være første gang, at en tidligere amerikansk præsident besøger landet. Meddelelsen om, at Carter vil besøge Cuba, kommer samtidig med, at Carter fordømmer den nu 41 år lange amerikanske embargo mod Cuba. »Den bedste måde at få gennemført demokratiske forandringer i Cuba er gennem handel og gennem besøg fra amerikanere og andre, der kender til frihed, så cubanerne kan få at vide, hvad fordelene ved frihed er. Det rigtige er ikke at straffe det cubanske folk ved at indføre en embargo, der får Cubas præsident, Fidel Castro, til at ligne en helt, fordi han forsvarer sit folk mod de 'grove amerikanere'«, sagde Carter fredag til den amerikanske tv-station CNN. Reelt forbud for indrejse Amerikanske borgere må ikke bruge penge i Cuba uden den amerikanske regerings tilladelse, hvilket reelt betyder, at amerikanerne har forbud mod at rejse ind i Cuba. »Vi laver planer nu. Vi er blevet inviteret til Cuba, og vi har i sinde at rejse«, sagde Carter, der ikke vil fortælle, hvornår rejsen skal finde sted, hvad han skal lave under sit ophold, eller hvem der skal ledsage ham.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























