30.000 japanere evakueret efter bombefund

Lyt til artiklen

30.000 indbyggere på den subtropiske japanske ø Okinawa blev søndag evakueret fra deres hjem efter, at bygningsarbejdere havde fundet en ueksploderet bombe fra Anden Verdenskrig, oplyste politiet. Den amerikanske bombe blev fundet under en park i Okinawas provinshovedstad, Naha, 1600 kilometer syd for Tokyo tidligere søndag. Byrådet i Naha udstedte herefter en evakueringsordre. Det tog ca. en time af få uskadeligt gjort bomben, der vejede 250 kilo, var 120 centimeter lang og 36 centimeter i diameter. Under Anden Verdenskrig blev Okinawa det eneste sted på japansk territorium, hvor der foregik landkampe. To tredjedele af øens befolkning blev dræbt under kampene. Efter krigen blev øen holdt besat af USA indtil 1972, og henved 25.000 af de i alt 51.000 soldater, der fortsat er stationeret i Japan, opholder sig på Okinawa. Ifølge det japanske nyhedsbureau Kyodo ligger der fortsat 2600 ton ueksploderet ammunition, bomber og granater i Okinawa, som ikke ventes at være bortsprængt før om 100 år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her