Masser af varm luft fra rige lande

Kagen til klodens fattigste bliver aldrig større. Udviklingslandene kan lige så godt glemme ethvert håb om at modtage mere i udviklingsbistand fra rige lande end de gør i dag. Tværtimod vil flere rige regeringer fremover følge Danmarks eksempel og skære dramatisk i støtten. Så den eneste vej ud af elendigheden er at tiltrække investeringer fra private virksomheder og sørge for, at de bliver mere retfærdigt fordelt end i dag. Ingen forventninger Biswajit Dhars fremtidsvisioner for udviklingslandene er blottet for forventninger til den rige verden. Ifølge den indiske økonom, der rådgiver sit lands regering i økonomiske og politiske spørgsmål, er det givet på forhånd, at FN's topmøde i Monterrey, der begynder i dag, bare bliver endnu en seance fyldt med diplomatisk varm luft og løgnagtige løfter. 'Spild ikke vores tid' Men denne gang bør ministrene og topdiplomaterne holde alt det langt væk fra den lyseblå talerstol og i stedet fokusere på mål, som de er villige til at leve op til. »Der er ingen grund til at spilde tiden med højloftede ambitioner, der alligevel aldrig bliver indfriet. Den eneste realistiske måde, som udviklingslandene kan øge deres velstand på, er gennem flere private investeringer. Derfor bør mødet handle om at hjælpe landene til at gebærde sig i de frie markedskræfter«, siger Biswajit Dhar, der for nylig besøgte København. At FN for første gang nogensinde har arrangeret et topmøde i samarbejde med de øvrige overnationale organisationer - Verdensbanken, Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdenshandelsorganisationen WTO - håber den indiske økonom kan blive et historisk skridt i den rigtige retning. Skal bruge hinandens indflydelse »De skal bruge hinandens indflydelse til at opstille regler og rammer for, hvordan virksomheder skal opføre sig. Hver især har de ikke den store gennemslagskraft«. For eksempel har FN ingen beføjelser til at overvåge virksomheder, der investerer i foreksempel fabrikker i udviklingslandene. Bør sætte stop for spekulation Det kan WTO måske råde bod på, hvis handelsorganisationen på et tidspunkt får indført retningslinier for investeringer. Og på samme måde bør Valutafonden indføre internationale regler, der gør det sværere for valutaspekulanter at sætte formuer i kortsigtede og risikable projekter som det skete i årene op til Asienkrisen. Uhellige kompromisser ofte prisen »For mange lande er det umuligt at lokke investorer til, medmindre regeringen går på kompromis med for eksempel miljø- og arbejdstagerrettigheder«. »Og hvis det så endelig lykkes, interesserer virksomhederne sig desværre ofte mod sektorer, som ikke udvikler landet. Virksomhederne kommer, fordi vi har billig arbejdskraft og fordi vi udgør et stort marked. Men det hjælper for eksempel ikke på udbygningen af vores infrastruktur«, siger Dhar, der heller ikke har meget tilovers for den danske regerings nedskæringer på udviklingsbistanden. Skandinavien var et lyspunkt, men ... »Danmark og resten af Skandinavien var det eneste lille lyspunkt. Men når Danmark nu også skærer i støtten, vil lande som USA og Japan heller ikke være med på mødet i Monterrey. Derfor kommer Danmarks signal på et uheldigt tidspunkt«.