Atomvåben: USA holder alle muligheder åbne

Lyt til artiklen

USA's præsident, George W. Bush, sagde onsdag, at alle muligheder står åbne, hvad angår brug af det amerikanske atomvåbenarsenal for at afholde fjendtlige stater fra at true USA og dets allierede. »For det første bliver vi nødt til at holde alle muligheder åbne«, sagde Bush under et pressemøde i Det Hvide Hus onsdag, »fordi vi gerne vil gøre det meget klart for lande, at I kommer ikke til at true USA eller bruge masseødelæggelsesvåben mod os eller vore allierede eller venner«. Bush kom med sin udtalelse som svar på et spørgsmål i forbindelse med presseforlydender om, at det amerikanske forsvarsministerium har udarbejdet forholdsregler om brug af atomvåben mod en række lande. Ifølge presseforlydenderne er Irak, Iran, Kina, Libyen, Nordkorea, Rusland og Syrien udpeget som potentielle mål for amerikanske atomvåbenangreb. Bush påpegede imidlertid onsdag at amerikanske atomvåben alene har til formål at afskrække. Han sagde, »at grunden til, at vi har et atomvåbenarsenal, som jeg håber er moderne, tilsvarende og brugbart, er, at forhindre angreb på Amerika«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her