Appeldomstol opretholder Lockerbie-dom

Lyt til artiklen

Lockerbie-dommen står ved magt. En appeldomstol i Holland har netop afvist en anke fra den libyske agent, der er dømt for bombeattentatet i 1988. Den libyske agent Abdel Basset al-Megrahi fik 20 års fængsel. Dommen blev i dag stadfæstet i appelsagen, der er blevet ført på den tidligere amerikanske base 'Camp Zeist' i Holland, men efter skotsk ret, fordi byen Lockerbie ligger i Skotland. Nye vidner ændrede ikke dommen Der blev i ankesagen ført to nye vidner, der udtalte sig om et indbrud i Heathrow lufthavn i London, den dag Pan Am-jumboflyet blev sprængt i luften over Lockerbie i Skotland. Megrahis forsvarer mente ikke, at bomben kunne være lastet på Malta, sådan som den oprindelige retssag fastslog, men selvom forsvaret fik lov til at føre nye vidner blandt andet en sikkerhedsvagt fra Heathrow lufthavn, så påvirkede det altså ikke dommen. Megrahi blev idømt 20 års fængsel ved ankesagen, der startede 23. januar 2002 og har varet 14 retsdage. Han overføres nu til afsoning i et skotsk fængsel. Megrahis medanklagede, libyeren Al-Amin Khalifa Fahima, blev frikendt i den oprindelige retssag. Politisk pres? Retssagen har været fulgt med stor interesse af juridiske eksperter. FN har udpeget nogle uafhængige eksperter, der følger hele proceduren. En af dem, den østrigske professor Hans Koschler, sagde i januar 2002, at han finder, at sagen har været påvirket af »politiske hensyn«. »Den første dom hænger ikke sammen logisk. Man kan ikke komme med en afgørelse, der kender en person skyldig og den anden uskyldig, når beviserne mod begge var de samme. Det er mit indtryk, at USA og Storbritannien lagde politisk pres på dommerne«, sagde han 23. janauar til BBC.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her