EU kan fortsat stramme sanktioner mod Zimbabwe

Lyt til artiklen

Selv om EU allerede har indført sanktioner mod Zimbabwes omstridte præsident, Robert Mugabe, så har EU stadig mulighed for at gøre livet endnu mere surt for styret i Harare. Den danske udenrigsminister Per Stig Møller (K) finder det oplagt, at EU-landene udvider sanktionerne til at omfatte flere af Robert Mugabes støtter. I første omgang skal de 15 EU-udenrigsministre tage stilling til, om Mugabe har 'stjålet' sin sejr i det nylige præsidentvalg. Det beskylder oppositionen ham for. Per Stig Møller foreslår, at EU udvider sin liste af personer omkring Mugabe, som er omfattet af EU's sanktioner. Målet er at ramme flere i kredsen om Mugabe. Sanktionerne omfatter bl.a. indrejseforbud i EU og indefrysning af penge og aktiver, som Mugabe-styrets hovedpersoner måtte have i Europa. Også Storbritanniens udenrigsminister, Jack Straw, lagde fredag op til, at EU-landene kan vælge at gå hårdere til værks over for Mugabes styre. Ifølge Straw kan EU dog først forventes at beslutte at skærpe sanktionerne mod Zimbabwe i løbet af et par uger. Forslag om eksklusion af Commonwealth New Zealand, der ligesom Zimbabwe er med i Commonwealth, vil gøre kort proces og ekskluderer det afrikanske land af statsfællesskabet. »Jeg mener, at der kun kan tages en troværdig beslutning. Jeg mener, at Commonwealth skal suspendere Zimbabwe«, lød det fra New Zealands premierminister Helen Clark. Også Storbritannien har tidligere talt for at udelukke Zimbabwe. Flere afrikanske nabolande har omvendt tøvet eller ligefrem undsagt kritikken af valghandlingen. Helen Clark advarer dog om at bøje sig for afrikansk pres og ignorere rapporterne om overgreb og svindelmanøvrer under valget. Ceremoni flyttet til søndag Robert Mugabe vil blive taget i ed for en ny seksårig præsidentperiode under en ceremoni søndag. Det oplyste landets informationsministerium fredag, efter at den statslige radio og embedsmænd i regeringen tidligere havde sat lørdag som dagen for ceremonien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her