En 25-årig arbejdsløs yemenit kastede fredag en håndgranat mod USA's ambassade i hovedstaden Sana i det nordlige Yemen. Ingen mennesker kom til skade. Kasteren blev anholdt på stedet, og manden havde endnu en håndgranat på sig. »Han kastede granaten i retning af ambassadens facade, men den ramte et træ og gik af uden at volde skade«, siger en sikkerhedsofficer. Han tilføjer, at manden ifølge slægtninge er mentalt forstyrret. Episoden kommer kun to dage efter, at ambassaden har advaret amerikanere i landet om, at de er i fare for at blive mål for terrorangreb. Palæstinensere i demonstration Dagen igennem har flere tusinde yemenitiske palæstinensere marcheret i gaderne i protest mod det, de kalder det israelske 'folkedrab' på palæstinenserne på Vestbredden og i Gazastriben. Demonstranterne kom primært fra den palæstinensiske lejr Hadda sydvest for hovedstaden, og på deres vej råbte de vrede ord mod den israelske besættelse af de palæstinensiske områder. De afleverede en meddelelse til FN's generalsekretær, Kofi Annan, på det lokale FN-kontor, og de krævede bl.a. en international beskyttelsesstyrke, der skal sættes ind i de palæstinensiske områder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























