De indonesiske myndigheder besluttede torsdag at varetægtsfængsle landets parlamentsformand, Akbar Tandjung, i en korruptionssag. Tidligere på dagen oplyste den indonesiske anklagemyndighed ifølge AFP, at Tommy Suharto, søn af Indonesiens tidligere diktator, er blevet sigtet for at have beordret en højesteretsdommer myrdet. Sagen mod parlamentsformanden drejer sig om svindel med omkring 34 millioner kroner og involverer misbrug af midler fra statens fødevarekontor Bulog. Pengene menes at være brugt til at føre valgkamp for Tandjung og hans partifæller. Akbar Tandjung er partiformand for det tidligere regeringsparti Golkar tilknyttet præsident Suhartos styre gennem tre årtier. Tommy Suharto nægter sig skyldig Tommy Suharto, der er den tidligere diktators yngste søn, er sigtet for mordet på en højesteretsdommer. Mordet fandt sted i juli 2001. Han nægter sig skyldig. Året før mordet fandt sted, var Tommy Suharto blevet idømt 18 måneders fængsel for svindel i en jordhandel.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























