Ruslands efterretningstjeneste (FSB) afviser at svare på nye anklager om, at den stod bag bombesprængninger i flere russiske byer i september 1999. Anklagerne blev fremsat af den russiske finansfyrste Boris Beresovskij på en pressekonference i London. Kreml har forbigået pressemødet i tavshed, selv om Beresovskij hævdede, at Putin var vidende om skandalen. Putin var chef for FSB, før han blev ministerpræsident i august 1999. Tv-stationerne omtalte pressekonferencen, men har ikke fulgt sagen op. Aviserne hævder, at Beresovskij ikke fremlagde meget nyt. Han viste dog dele af en franskproduceret dokumentarfilm, der underbygger teorien om, at FSB stod bag en række bombeattentater mod boligblokke i 1999. Bomberne spredte rædsel blandt russerne. Det gav Putin opbakning til en ny invasion af Tjetjenien og sikrede ham præsidentposten. Dokumentarfilm Teorien om, at det var FSB og ikke tjetjenske terrorister, der stod bag attentaterne, bygger i dokumentarfilmen på en hændelse i den centralrussiske by Rjasan efter en række bombeattentater i forskellige byer, der havde kostet 300 mennesker livet. I Rjasan tilkaldte nogle beboere politiet. Det skete midt på natten, efter at de havde set nogle mænd slæbe sække ind i kælderen til deres ejendom. Bygningen blev hastigt evakueret, og ifølge det lokale politis første oplysninger var der tale om sække med sprængstoffet hexogen. Men et par dage efter sagde FSB's leder, Nikolaj Patrusjev, at det var en »beredskabsøvelse« med sukker i sækkene. Det vakte ramaskrig blandt beboerne, at de således blev drevet i panik af en øvelse kort efter de blodige hændelser i andre russiske byer. Mundkurv Lokale efterforskere fik tilsyneladende mundkurv på, men flere vidner siger ifølge den franske dokumentarfilm, at der var tale om hexogen og en ægte detonator og ikke en attrap, som FSB-chefen påstod. Flere udenlandske eksperter støtter påstanden om, at der var tale om dødbringende varer. Men den mest rygende nye pistol synes at være hos Nikita Tjekulin, tidligere direktør for det russiske forskningscenter i sprængstoffer og tidligere FSB-medarbejder. Han hævder at have dokumentation for, at FSB-agenter illegalt tilegnede sig sprængstof op til bombeterroren. FSB forbød Tjekulins institut at efterforske sprængstoftyverier. Hvis det kan bevises, at FSB stod bag bombeterroren, kaster det ifølge Beresovskij et helt nyt lys på Putins valgsejr, »så han ikke længere kan betragtes som legitim præsident«. Det hører dog med til historien, at de medier, som Beresovskij dengang kontrollerede, støttede det massive krigshysteri i efteråret 1999 og i foråret 2000 frem til Putins valg. Han er siden røget uklar med Kreml. Det frie ord Beresovskij fremstiller sig nu som forsvarer af det frie ord i Rusland. Han ejede 75 procent af aktierne i den sidste ikke-Kreml-kontrollerede landsdækkende tv-station, tv 6, som blev tvunget til lukning med tvivlsomme økonomiske argumenter i januar. Mens FSB afviser »at polemisere med Beresovskij«, har Ruslands statsadvokat svaret på hans nye offensiv ved at bebude en international arrestordre mod Beresovskij for at have »finansieret international terrorisme«, in casu tjetjenske oprørere. Beresovskij har indrømmet, at han overdrog store beløb til tjetjenerne, men siger, at det skete på statens vegne, mens han var vicechef for præsident Jeltsins sikkerhedsråd med ansvar for Tjetjenien. Det er dog højst usikkert, om Beresovskij risikerer udlevering, ikke mindst fordi det internationale samfund ikke er enig om at kalde de tjetjenske oprørere for terrorister. Det stærkeste argument i Beresovskijs påstande er, at bombeattentaterne aldrig er opklaret, og at flere forsøg på ativærksætte en uvildig undersøgelse er nedstemt i underhuset, Dumaen. Beresovskij appellerer nu til Europarådet og EU om at kræve en sådan undersøgelse af det endnu åbne russiske sår.