Danmark giver efter i klimastrid med EU

Lyt til artiklen

Den danske regering har opgivet at kæmpe i EU for at få lempet Kyoto-aftalens miljøkrav til Danmark. I stedet har miljøminister Hans Christian Schmidt (V) fået de andre EU-landes accept af, at Danmark udskyder løsningen af det danske problem med at begrænse CO2-udledningen med 21 procent. »I praksis betyder det, at man udskyder problemet, så man er nødt til at tage situationen op igen og diskutere den på et senere tidspunkt«, siger en svenske kilde til Ritzau. Den danske modstand har truet EU's ratifikation af Kyoto-aftalen til sommer. Til det sidste har den danske regering forsøgt at få en aftale om at begrænse CO2-udledningen mindre end forudsat i den internationale miljøaftale. Udskudt problem Det lykkedes ikke. Til gengæld blev diplomater fra de 15 EU-lande ifølge svenske og italienske EU-kilder allerede onsdag enige om en fælles erklæring, hvori de lover at tage Danmarks »påståede problem i betragtning«. Til gengæld skal den danske miljøminister så tilslutte sig Kyotoaftalen på mødet for EU's miljøministre, der finder sted i Bruxelles på mandag. »Den danske regering har accepteret dette, og sagen har været behandlet i Folketinget (Folketingets europaudvalg, red.) i dag«, siger den svenske diplomat. Udskudt men ikke aflyst Han påpeger imidlertid, at Danmark ikke undgår at nedbringe CO2-udslippet med 21 procent, som de danske forpligtelser i forhold til Kyotoaftalens kræver. Aftalen mellem Danmark og de 14 andre EU-lande medfører alene, at Danmark på et senere tidspunkt skal forsøge at få de andre lande til at tage hensyn til det danske hængeparti i klimaprotokollen. Ingen ministerkommentar Men efter at Danmark i årevis har presset på for at få tallene fra 1990 korrigeret, har den danske regering nu erkendt, at slaget er tabt. Miljøminister Hans Christian Schmidt valgte imidlertid fredag at lægge låg på den delikate sag. »Jeg har ingen kommentarer«, var ministerens ordknappe svar efter fredagens møde i Folketingets Europaudvalg. EU skal i fællesskab tiltræde Kyotoaftalen senest den 14. juni 2002, så klima-protokollen kan træde i kraft, når alverdens stats- og regeringschefer mødes i september 2002 i Sydafrika til FN's Verdenstopmøde om Bæredygtig Udvikling.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her