Det var ikke nogen tilfældig krydsild, der i sidste uge dræbte Angolas sejlivede oprørsleder Jonas Savimbi. Hæren havde været på udkig efter ham i månedsvis og ryddet dusinvis af landsbyer i den østlige Moxico-provins i et forsøg på at begrænse hans gemmesteder. Til slut blev Savimbi presset tilbage til Luvu-regionen, hvor han tilbragte sine sidste dage i voldsomme kampe med en enhed under ledelse af en brigadegeneral Wala fra den angolanske hær. Forrådt af sine egne Den angolanske journalist Ernesto Bartolomeu fortalte, at Savimbi til slut blev forrådt af sine egne. »Ifølge den officer, der ledte operationen for at dræbe Savimbi, fandt de ham ved en flodbred, hvor han holdt hvil. Han var på flugt, og hæren havde fanget en af hans efterretningsofficerer. Han førte dem til stedet, hvor Savimbi normalt gemte sig«. Nationen turde dårligt tro på nyheden om Savimbis død, før angolansk tv i lørdags viste billederne af hans velpolstrede, men gennemhullede lig, smidt kun iklædt strømpesokker på et gammelt bord i bushen. Senere blev Savimbi begravet på kirkegården i byen Lucusse, omkring 50 kilometer fra det sted, hvor han i 1966 trængte over grænsen fra Zambia og efter militær træning i Kina startede sin oprørsbevægelse Unita. Stort synderegister Savimbi bidrog til at vinde befrielseskrigen over den tidligere kolonimagt Portugal. Men efter uafhængigheden i 1975 forarmede han nationen og berigede sig selv ved at føre en nu 26 år lang borgerkrig, finansieret af landets svimlende forekomster af diamanter. Unitas rigdomme er en af grundene til, at en række eksperter i Angolas forhold i weekenden var varsomme med at spå borgerkrigens snarlige afslutning. »Enhver, der tror, at Unitas idealer døde med dets leder, tager fejl«, sagde bevægelsen selv i en meddelelse til offentligheden. Mange iagttagere forudså, at en opsplitning under forskellige lokale krigsherrer som i Somalia er en lige så nærliggende mulighed som fred. I Sydafrika sagde den tidligere efterretningsofficer John Smith, at Savimbis død også vil føre til interne magtkampe, først og fremmest mellem Unitas vicepræsident Antonio Dembo og Paulo Lukamba Gato, en af Savimbis nærmeste støtter. Ingen af dem er ifølge Smith villige til at underordne sig den anden. Smith kender Unita bedre end de fleste andre fra sin tid som forbindelsesofficer mellem Savimbi og det tidligere, racistiske apartheidstyre i Sydafrika, der i årevis støttede Unitas kamp mod det dengang marxistiske regeringsparti. Behersket sorg Savimbis accept af den sydafrikanske hjælp var en af grundene til, at ikke mange på kontinentet i weekenden græd over hans død. »Savimbi var en terrorist, en morder ansvarlig for uskyldige menneskers død og en håndlanger for stormagterne imod det angolanske folks kamp for demokrati«, lød en typisk melding fra Isaria Kimambo, en tanzanisk historiker, der udtalte sig til nyhedsbureauet Reuters.