EU fortsætter kritik af USA

Lyt til artiklen

Frankrigs udenrigsminister Hubert Védrine var den første europæer, der åbent kritiserede USA's krigeriske holdning til Irak. Nu har også hans tyske kollega, Joschka Fischer, taget bladet fra munden. At amerikanerne og europæerne er gået sammen om at bekæmpe den internationale terror, er ikke det samme som at give carte blanche til »en invasion i hvilket som helst land«, mener De Grønnes fløjmand. Ingen beviser for Irak-forbindelse I et interview med nyhedsmagasinet Spiegel siger han: »Indtil nu har man ikke forelagt mig nogen beviser på, at Osama bin Ladens terror har noget med regimet i Irak at gøre«. Den tyske udenrigsminister mener også, at de stærkt øgede forsvarsudgifter i USA er »udtryk for et forsnævret militært sikkerhedsprincip«. CDU rasende Fischers skarpe udtalelser har kaldt på vrede indsigelser fra det store oppositionsparti CDU. Friedrich Merz, gruppeformand i Forbundsdagen, beskylder Fischer for at misbruge landets udenrigspolitik i den tyske valgkamp. Til Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung siger Merz, at det jo ser katastrofalt ud for De Grønne i meningsmålingerne, og at man deri skal finde forklaringen på, at udenrigsministeren finder tilbage til de »anti- amerikanske reflekser« fra den tid, da han deltog i demonstrationer mod USA. Støtte fra FDP Helt anderledes reagerer lederen af det liberale parti FDP, Guido Westerwelle, der meget vel kan blive tungen på vægtskålen i tysk politik efter valget i spetember. Til Süddeutsche Zeitung siger han, at det er ganske uacceptabelt, når USA's præsident fremmaner »angrebsscenarier« mod Irak uden at have afstemt sin politik med sine europæiske allierede. Per Stig kritiserer ikke Europas forhold til USA var dog ikke på dagsordenen, da EU's udenrigsministre mødtes mandag i Bruxelles, siger den danske udenrigsminister Per Stig Møller, som ikke vil deltage i kritikken af amerikanerne. »Jeg vil ikke karakterisere andres udtalelser«, siger han og tilføjer, at kampen mod terroren fortsætter. Og der er ingen splittelse mellem Danmark og USA«. »Vi går skulder ved skulder med USA. Og når man går ved siden af hinanden, kan man godt snakke sammen«, siger Per Stig Møller.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her