Bedst som Metro var i gang med at trykke sine første gratis aviser i Marseille, blev der ballade. Et halvt hundrede medlemmer af en fagforening, der føler sig truet på brødet, foretog et commandoraid og smed de nytrykte aviser ud i regnen. Trykkeriets direktør måtte alarmere ordensmagten, der rykkede talstærkt ud. I Paris var det heller ikke alle, der bød den nye avis velkommen. Flere steder kom det til robuste sammenstød mellem fagforeningsfolk og Metros uddelere. Trykkerier uden overenskomst Typografernes og trykkeriarbejdernes fagforening mener at have monopol på at trykke og distribuere aviser. De vil ikke finde sig i, at Metro International får fremstillet deres aviser på trykkerier, der ikke har overenskomst med CGT, et fagforbund, hvor kommunister traditionelt fører det store ord. Den gratis avis skulle have været sendt på gaden allerede for en uge siden, men CGT lagde sig på tværs. Metros modtræk var at lade Parisudgaven trykke i Luxembourg og køre den til Paris med lastbiler. Fransk presse har det hårdt Metro, der først blev lanceret i Stockholm i 1995, udkommer i dag i 20 byer i 14 lande. Nu vil man ind på det franske marked med et fremstød i de to største byer. Det sker på et tidspunkt, da store dele af den franske presse har det hårdt. Og nu skal man altså finde sig i en ekstra og helt uvant form for konkurrence: en avislæserne ikke skal betale for. Det gør annoncørerne i stedet. Men annoncemarkedet er på alvorlig skrump, og Metros opdukken vil ikke gøre livet lettere for den etablerede dagspresse. Le Monde vil have regeringen på banen Le Monde, nationens førende dagblad, klager over, at betalingsaviserne nu påføres en urimelig konkurrence. De etablerede aviser er nødt til at respektere de gældende, og meget dyre, overenskomster med diverse fagforeninger. Metro og andre gratisaviser er anderledes frit stillet, og hvad de præsterer er »økonomisk og social dumping«, mener det distingverede Le Monde. Derfor må regeringen og konkurrencerådet inddrages, for »man kan ikke have to så forskellige sociale love på det samme marked«. Foragt for gratisavis Chefredaktøren på Libération, Serge July, har også grebet pennen for at fordømme »dumping« og for at kræve »respekt for gældende love«. I øvrigt er han fuld af foragt for gratisaviserne, der efter hans opfattelse ikke gør stort andet end at klistre nogle nyhedstelegrammer sammen og komme farve på. Hvor finder man her »den indsigt, den forståelse, det perspektiv og de fortolkninger«, som læserne finder i et ordentligt dagblad - og som de naturligvis må betale for. »Vogt Dem for efterligninger« lød overskriften på Libérations nedladende modtagelse af den nye udfordrer. Underforstået: Hvad De her har i hånden, er en rigtig avis. Metro får konkurrence Metros faste konkurrent, den norske Schibsted-koncern, er også på trapperne med en gratisavis til pariserne. Den skal hedde '20 minutes', den tid det angiveligt tager at studere den fra første til sidste side. Nordmændene regner med at uddele de første eksemplarer, inden måneden er forbi. De har indgået en strategisk alliance med Ouest-France, et regionalt dagblad med det største oplagstal i Frankrig og med betydelige ressourcer. Metro mødt af modtræk I Marseille fik Metro konkurrence fra første dag. Det regionale dagblad La Provence skyndte sig at smide sin egen gratisavis på markedet i håb om at kunne kvæle Metro i fødslen. Fagforeningerne lader foreløbig La Provence trykke sin gratisavis i fred, men man har truet med »vanskeligheder«, hvis ikke der snarest bliver indgået en aftale med de lavtlønnede mennesker, der i dag står og deler avisen ud til folk i Marseille.