Senest midnat mellem lørdag og søndag skal lederen af EU's valgobservatører, svenskeren Pierre Schori, forlade Zimbabwe, skriver nyhedsbureauet Reuters. Det bekræfter sagens hovedperson. »Chefen for immigrationsmyndighederne sagde tidligere på dagen til mig, at regeringen har besluttet, at jeg skal rejse i dag (lørdag, red.) ... Beslutningen om at inddrage mit visum og kræve, at jeg straks rejser, skaber en særdeles uheldig drejning i den igangværende uenighed mellem den zimbabwiske regering og EU«, sagde han ved et pressemøde, før han begav sig til lufthavnen. EU har truet med at indføre sanktioner mod Zimbabwe, hvis ikke Zimbabwe tillod observatører i forbindelse med det kommende valg. Schori ønskede dog ikke at kommentere mulighederne for, at EU indfører sanktioner mod Zimbabwe, og han ville heller ikke kommentere, om de resterende medlemmer af EU's observatørhold bør blive i landet. Det er op til EU's udenrigsministre at beslutte mandag, sagde han. De zimbabwiske myndigheder har nægtet at akkreditere Schori som valgobservatør, fordi han er fra et af seks lande, som præsident Robert Mugabe og hans regering beskylder for at have støttet oppositionspartiet Bevægelsen til Demokratisk Ændring, MDC. En topembedsmand fra regeringen erklærede lørdag, »at Schori er skyldig i politisk arrogance og krænkende opførsel, og hvis det er hans intensioner, er han ikke velkommen. Så kan han ikke blive i landet«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen
Debatindlæg af David Mathias Klausen