Saudi-Arabien vil ikke støtte et eventuelt amerikansk angreb mod Irak som et led i bekæmpelsen af international terrorisme. Det konstaterede den saudiarabiske indenrigsminister, prins Nayef bin Abdul-Aziz, lørdag. Spekulationerne om, at USA forbereder et militært angreb mod Irak, blev rejst efter, at den amerikanske præsident, George W. Bush, i januar betegnede Irak, Iran og Nordkorea som 'ondskabens akse' i forbindelse med terrorisme. Ved en eventuel amerikansk militæraktion mod Irak bliver USA's adgang til Prins Sultan Air Base, 110 kilometer sydøst for hovedstaden Riyadh, og andre militærfaciliteter set som essentielle for amerikansk succes. »Saudi-Arabien er imod, at man løser uenigheder ved hjælp af vold... Hvis det sker, og Gud forbyde det, vil Saudi-Arabien under ingen omstændigheder støtte en krig mod en arabisk stat«, sagde ministeren på en pressekonference i Mekka. Saudi-Arabien spillede en afgørende rolle i Golfkrigen i 1991, da det amerikanske militær satte en stopper for Iraks syv måneder lange belejring af Kuwait.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen




























