Hollandsk protestparti stormer frem

Et nyt hollandsk protestparti LN står til at få knap 15 procent af stemmerne ved det hollandske parlamentsvalg om tre måneder. Utilfredshed med ventelister til hospitaler og underbemandede skoler har ført til et stemmeskred. Partiet er dog splittet og formanden har nu dannet sit eget parti, der vil stoppe indvandring. Vil stoppe indvandring Han er højreekstremist. Han vil forbyde indvandring af muslimer. Og han ser sig selv som en frelser af sit land. Alt dette vidste lederne af det hollandske parti Leefbar Nederland (LN), da de henvendte sig til professor Pim Fortuyn i august sidste år. Partiet var netop blevet dannet som en alliance mellem en række kommunale protestlister, og lederne ønskede Pim Fortuyn som partiets formand. Godt nok delte de ikke Pim Fortuyns ekstreme holdninger til muslimer og indvandrere, men de regnede med, at de kunne styre professoren. Det afgørende var nemlig Pim Fortuyns evner som stemmesluger. Han har en karismatisk tiltrækningskraft på mange hollændere. Iført et prangende mørkt jakkesæt med slips og brysttørklæde i den nationale orange farve optræder han nærmest som en vækkelsesprædikant på offentlige møder. Kronraget og med store fagter får tilhørerne læst teksten af den 53-årige professor i sociologi. Pim Fortuyn accepterede opfordringen til at blive partiets leder, og på et halvt år har han skabt den største politiske bevægelse i Holland i de seneste 35 år. Om tre måneder går hollænderne til valg, og fornylig viste meningsmålinger, at LN står til at få næsten 15 procent af stemmerne og vinde omkring 22 af parlamentets 150 pladser. Kan blive fjerdestørst Det vil med ét slag gøre partiet til det fjerdestørste i landet og dermed en seriøs kandidat til regeringsforhandlingerne efter valget, fordi Holland lige som Danmark hovedsagelig ledes af regeringskoalitioner. Holland er et af Europas mest tætbefolkende lande med 16 millioner indbyggere i et land, der i størrelse er mindre end Danmark. Indvandrere udgør omkring 10 procent af befolkningen, og rekorden i indvandring blev sat i 2000 med 133.000 nye indvandrere. Alligevel har fremmedfjendske holdninger været fraværende i den politiske debat. LN's fremmarch har derfor chokeret det etablerede politiske system. Landet er fyldt Men for ni dage siden gav partileder Pim Fortuyn et interview i den hollandske avis de Volkskrant, der splittede det nye parti. Han udtalte, at »jeg tror, at 16 millioner indbyggere er nok. Dette land er fyldt«. Og han fortsatte: »Hvis jeg kunne gøre det lovligt, vil jeg sige, at ikke en eneste muslim er velkommen mere. Islam er tilbagestående«. Endelig påpegede partilederen, at den hollandske forfatnings paragraf om forbud mod diskrimination måske burde sløjfes. Journalisten fremhævede, at disse udtalelser var netop, hvad partiet ikke ønskede, at han skulle sige. Hertil svarede Pim Fortuyn blot: »Øjeblikket er kommet til ikke mere at bekymre sig om det«. Udtalelserne var dog for skrappe for partiets øvrige ledelse, og Pim Fortuyn blev afsat som formand. Men med det samme proklamerede han, at han vil danne et nyt parti, som han vil forsøge at få opstillet til parlamentsvalget. Han siger nu, at Holland skal trække sig fra de internationale flygtningekonventioner og Schengen-aftalen, der har skabt åbne grænser mellem en række europæiske lande. Paradoksalt nok kan splittelsen vise sig at styrke både LN og Pim Fortuyns nye parti. Friske meningsmålinger viser, at de to lister tilsammen kunne tage flere stemmer fra de gamle partier end LN alene ville gøre. Det skyldes formentlig, at LN hovedsagelig henter vælgere fra det liberale venstre, mens Pim Fortuyn får stemmer fra højrefløjen. Politikere overrasket Dette vælgerskred har overrasket de etablerede hollandske politikere, men egentlig har det været på vej gennem flere år. LN er dannet af en række kommunale lokallister, som har slået sig op på utilfredshed med det hollandske velfærdssystem. Selv om hollænderne gennem de seneste syv et halvt år har oplevet økonomisk fremgang under premierminister Wim Koks venstreliberale regering, er der stor utilfreds med underbemandede skoler, ventelisterne til hospitalerne og en dårlig fungerende administration. Og nu er det lykkedes Pim Fortuyn at få sat diskussionen om indvandrere på den politiske dagsorden.