EU-lande øger udviklingsbistanden

Lyt til artiklen

Verdens fattigste lande kan i de kommende fire år se frem til, at EU som helhed vil skrue op for udviklingsbistanden. En endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra EU-kommissionen viser, at de 15 EU-lande tilsammen vil øge deres bistand med cirka 40 milliarder kroner frem mod 2006. Dermed når EU-landenes samlede bistand op over 250 milliarder kroner, hvor til kommer de penge som EU-kommissionen bruger - cirka 67 milliarder kroner. Øget pres For at øge presset på de lande, der ikke yder så meget i udviklingsbistand, bad EU's udviklingsministre i november EU-kommissionen om at undersøge, hvornår og hvordan alle landene kan nå op målet om at give 0,7 procent af BNP. Kommissionens undersøgelse viser dog, at det i første omgang kun er realistisk at sætte sig som mål, at alle landene når op på EU's gennemsnit i 2006. Stiger 20 pct. Men da det er store lande, der ligger under gennemsnittet, vil det også betyde en markant forøgelse i kroner og ører. Den samlede bistand fra EU vil stige med 20 procent og bringe gennemsnittet op på 0,39 procent. »Selvom der endnu er et godt stykke op til den fælles målsætning er der tale om en meget positiv melding«, siger Vagn Berthelsen, der er generalsekretær i U-landsorganisationen Ibis. På tide med handling »Det er på tide, at der kommer handling bag ordene, og det man skal hæfte sig ved er, at tendensen er vendt. I en del år er udviklingsbistanden gået nedad, men efter 11. september er der kommet en erkendelse af, at det er den gale vej«, siger Vagn Berthelsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her