Farvel til svensk neutralitet

Neutraliteten, som har været en hjørnesten i Sveriges sikkerhedspolitik, er nu en saga blot. Og på trods af, at alliancefriheden stadig gælder officielt, ser iagttagere nu en åbning mod et NATO-medlemskab. Onsdag præsenterede udenrigsminister Anna Lindh den nye svenske sikkerhedspolitiske doktrin i Riksdagen. 'Alliancefrit frit' »Sverige er militært set alliancefrit. Denne sikkerhedspolitiske linje, der har givet os mulighed for at være neutrale i konflikter i nærområder, har tjent os godt«, sagde hun. Anna Lindh lagde i debatten vægt på, at der ikke står skrevet noget om NATO. Men både kritikere og fortalere læser ud af den nye doktrin, at Sverige nu åbner døren for et medlemskab af NATO. Ikke et ord om neutralitet Neutraliteten nævnes overhovedet ikke - og har dermed antageligt udspillet sin rolle i den officielle svenske retorik. I praksis har det allerede længe stået klart, at neutralitet ikke er et realistisk alternativ for Sverige i en fremtidig konflikt. 'Slut med at putte sig' »Ingen har kunnet præsentere et troværdigt fremtidigt scenarie, der giver Sverige politisk, moralsk eller juridisk mulighed for at gemme sig bag neutralitetsprincippet«, konstaterer Sveriges største morgenavis, Dagens Nyheter. Hidtil har alle forsøg på at stryge formuleringen om neutralitet været mislykkede. Nu blev det Anna Lindh, som tog det for Sverige historiske skridt. Alliancefriheden indgår stadig i formuleringen, men det skal understreges, at Sverige efter 11. september umiddelbart stillede sig på USA's side. De borgerlige partier har fremlagt det nye sikkerhedspolitiske oplæg sammen med regeringen. Kritik fra oppositionen Men Venstrepartiet og Miljøpartiet kritiserer det, de opfatter som en dramatisk forandring. »Neutraliteten er borte, og der tages forsigtigt afsked med alliancefriheden«, sagde Venstrepartiets Lars Ohly. Det Liberale Folkeparti har taget stilling til fordel for et medlemskab af NATO, og partilederen Lars Leijonborg vil argumentere for, at Sverige i modsat fald risikerer at blive isoleret sikkerhedspolitisk. »Snart er det kun Sverige og Hviderusland, der hårdnakket står fast på at være uden for NATO«, siger han. Debatten om NATO blussede op, da Finlands forsvarsminister, Jan-Erik Enestam, i Stockholm i forrige uge åbnede for en finsk løsning. Samtidig med finnerne Hidtil har opfattelsen været, at skulle Sverige og Finland melde sig ind i NATO, så burde det ske samtidigt. Men ifølge Enestam kan Finland vælge at gå sin egen vej: »Et alliancefrit Finland, som nabo til et NATO-Sverige, er formentlig ikke en realistisk tanke. Derimod kan jeg ikke se, at det skulle være umuligt, at et alliancefrit Sverige kan være nabo til et NATO-Finland«.