Sharon beskyttet mod anklager for krigsforbrydelser

Lyt til artiklen

Den Internationale Domstol i Haag har torsdag besluttet, at regeringsministre er beskyttet af diplomatisk immunitet, og at de derfor ikke kan anklages for krigsforbrydelser. Afgørelsen kan få betydning for en verserende sag i Belgien, hvor Israels premierminister, Ariel Sharon, anklages for krigsforbrydelser. Congo-minister kan ikke anklages Haag-dommen siger, at Belgien ikke har ret til at udstede en anholdelsesbegæring på en minister fra Den Demokratiske Republik Congo, der beskyldes for brud på menneskerettigheder, fordi han har diplomatisk immunitet. Det drejer sig om den nu forhenværende udenrigsminister Yerodia Aboulaye Ndombasi, der i Belgien anklages for forbrydelser mod menneskeheden. Haag-dommen følger de congolesiske argumenter og siger, at Belgien skal annullere anholdelsesbegæringen. Konsekvens: Sharon slipper Efter dommen siger Jan Devadder, juridisk rådgiver for det belgiske udenrigsministerium, at Sharon-sagen efter hans mening lukkes med Haag-dommen. Sagen mod Sharon ligger i øjeblikket ved en belgisk appeldomstol. Klar konklusion »De må tage hensyn til den dom, der faldt i dag. Dommen er meget klar: Immunitet for alle ministre, der stadig er ministre«, siger rådgiveren. Han tilføjer, at det ikke er et tilfælde, at den belgiske appeldomstols afgørelse først ventes efter dommen i Haag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her