Tjekkiet åbner gamle arkiver

Godt 12 år efter kommunismens fald får tjekkerne mulighed for at erfare hidtil hemmelige fakta om det gamle regime. Parlamentet har vedtaget, at alle arkiver fra før 1989 skal åbnes for borgere over 18 år. Det betyder blandt andet, at navne på agenter og stikkere vil komme frem. Indtil nu har den enkelte borger kun haft ret til at søge i sin egen mappe i arkiverne. Protester Parlamentets beslutning vækker en del modstand, især blandt kommunisterne. Men ikke kun. Også mange blandt de regerende socialdemokrater er utilfredse. Modstanderne af loven hævder, at den vil skabe et dårligt klima i landet og forværre de mellemmenneskelige relationer. De påstår også, at fortiden ikke optager ret mange folk, og at der derfor ikke er nogen grund til at grave i den. Tilhængerne siger, at det er vigtigt, at borgerne får sandheden at vide, selv om det kan blive psykologisk set svært at erfare, at f.eks. en nabo eller en nær slægtning var medarbejder ved statspolitiet, StB, eller efterretningstjenesten. De eneste materialer, som forbliver utilgængelige, er 'sensible' dokumenter, hvis offentliggørelse ville kunne skade statens sikkerhed. En parlamentarisk særkommission skal vurdere hvert enkelt af disse dokumenter. Materiale ødelagt Indtil nu har kun medarbejderne ved det statslige Bureau til Undersøgelse af Kommunismens Forbrydelser, UDV, haft adgang til alle gamle arkiver. Almindelige borgere har dog siden 1996 kunnet se de, hvad StB havde indsamlet om dem. Over 3.000 tjekker har allerede benyttet sig af muligheden. Mange flere har søgt forgæves, fordi en stor del af arkiverne mangler - StB nåede at ødelægge tusinder af mapper i de turbulente uger omkring regimets kollaps. Alle ekskommunistiske lande har efterhånden bragt de gamle hemmeligheder for dagens lys, men bortset fra eks-DDR og nu Tjekkiet kun delvist. I Polen kan borgere i overensstemmelse med en lov fra sidste år se deres egne mapper, men ikke andet. Det sammen gælder i Ungarn, men agenternes navne får man ikke at vide.