Tyskland har over fire mio. arbejdsløse

Lyt til artiklen

Knap 4,3 mio. tyskere stod ved årets begyndelse uden job, og dermed er arbejdsløsheden på samme niveau som for et år siden. Den ubrudte kurve forventes at give store problemer for forbundskansler Gerhard Schröders rød-grønne regering under den igangværende valgkamp til forbundsdagsvalget i september. På en måned er tallet steget med godt 300.000 ledige. Årstiden og konjunkturerne Lederen af arbejdsdepartementet, Bernhard Jagoda, understreger, at omkring 90 pct. af stigningen var betinget af årstiden, mens de svage konjunkturer var baggrunden for de øvrige 10 pct. Den påstand bekræfter de sæson-justerede tal. Den sæson-justerede ledighed, som har størst betydning for de finansielle markeder, steg med 31.000 til 3,978 mio. Hård konservativ kritik Arbejdsløsheden på over fire millioner (9.6 pct. af arbejdsstyrken) er det vigtigste tema i valgkampen, og den konservative opposition fremsatte onsdag hård kritik af Schröder-regeringen. »Schröders regering har ansvaret for utilstrækkelige reformer - det gælder både den manglende fleksibilitet på arbejdsmarkedet og en manglende skattereform til fordel for små og mellemstore virksomheder«, siger CDU-lederen Angela Merkel. Tysk LO: Behov for mere efteruddannelse Det tyske LO (DGB) krævede en stærkere politisk indsats for at skabe øget beskæftigelse, bedre efteruddannelser og mere hjælp til virksomheder, der kan blive tvunget til at foretage masseafskedigelser. Men der er umiddelbart meget få manøvremuligheder for Schröder. Tysklands store underskud på statsbudgettet har i forvejen skabt spændinger mellem Tyskland og det øvrige EU, fordi det er faretruende tæt på at nå den i Maastricht-Traktaten fastsatte maksimum-grænse på tre pct. Udtalelser i valgkamp kan blive boomerang Økonomiske iagttagere påpeger, at oppositionen står stærkt over for Schröder, der i 1998 gjorde bekæmpelsen af arbejdløsheden til sin vigtigste opgave som forbundskansler. »Hvis vi ikke får bragt ledigheden ned under 3,5 mio. vil vi ikke have fortjent at blive genvalgt«, erklærede Schröder selv under valgkampen. Manuela Preuschl, der er økonomi Deutsche Bank, siger, at selv om der kommer et økonomisk opsving i anden halvdel af dette år, så vil det ikke slå igennem på arbejdsmarkedet inden forbundsdagsvalget den 22. september.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her