Zimbabwe tvunget i knæ af aids

Lyt til artiklen

»Situationen i Zimbabwe minder om et fly, hvor motorerne har sat ud, og passagerne håber på en fornuftig nødlanding. Et totalt ophør med dansk bistand vil kun forværre situationen«. Ordene kommer fra læge Per Kallerup, der opholder sig i Shamwa-distriktet i Zimbabwe, hvor han deltager i et forskningsprojekt om hivsmittens aggressive udvikling i Afrika. Hver tredje 15-45årige smittet Såvel Per Kallerup som aidsforsker Henrik Ullum fra Rigshopsitalets Epidemiafdeling kritiserer, at den danske regering har valgt at skære ned på bistanden til nogle af de lande, der er hårdest ramt af aids. Hver tredje zimbabweaner i alderen 15-45 år er hivsmittet og vil dø inden for de næste fem til ti år. I flere andre afrikanske lande er tallet lige så højt. Forstår ikke regeringens kurs Henrik Ullum er uforstående over for den danske regerings beslutning om at lade en nu voldsomt beskåret del af bistandsmidlerne indgå i en ny FN-fond til behandling af aids, hiv, tuberkulose og malaria. En sådan fond støtter nemlig ikke forskning og udvikling af sundhedssystemer, områder hvor Danmark, sammen har stor erfaring og ekspertise. Fond giver ingen garantier »Der er ingen garanti for den forventede effekt af en international fond. Det ligger i luften, at pengene skal bruges til behandling, men jeg er af den overbevisning, at man skal koncentrere sig om forebyggelse, indtil det er bevist, at behandlingen er effektiv også i Afrika«, siger Henrik Ullum. Begge forskere frygter, at Danmarks beslutning om at skære ned på bistanden og lade penge og ansvar overgå til internationale fonde kan påvirke andre lande til at gå i samme retning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her