Udvidelsens pris: 100 milliarder kroner om året

Prisen for at udvide EU med ti lande blev onsdag opgjort til godt 300 milliarder kroner over tre år. Det er et kolossalt beløb, som kommissionen straks fik travlt med at sætte i perspektiv. Først og fremmest er det kun udgifterne, der nu er sat tal på. Hvor meget ansøgerne selv må spytte i kassen, bliver der først sat tal på om et par måneder. Tallet tager heller ikke højde for, hvor meget erhvervslivet i de nuværende medlemslande vil tjene på de nye markeder, og hvor meget det vil skæppe i statskasserne. Ikke som at købe ny bil Men det var først og fremmest den politiske perspektivering, der optog EU-kommissærerne, da de onsdag præsenterede udvidelsens pris. »Nogle vil sikkert mene, at det er for meget. Men vi taler jo ikke om at købe en ny bil. Vi taler om den politiske forening af Europa«, sagde budgetkommissær Michaele Schreyer, der tilføjede, at skattetrykket fra EU faktisk bliver mindre i 2006 - efter optagelsen af de nye lande, end det var i slutningen af 1990'erne. »Andre vil sige, at beløbet er for lavt - at vi giver for lidt til de nye lande. Hertil må jeg sige, at vi bruger stort set det samme beløb pr. indbygger i de nye og i de gamle medlemslande, hvortil kommer særlige foranstaltninger for de kommende medlemmer«, sagde Schreyer. Går lige til grænsen Kommissionens formand, Romano Prodi, understregede, at udgifterne holder sig inden for det budget, der blev aftalt i 1999, selvom man nu regner med ti nye lande i stedet for seks. »Vi går lige til grænsen. Og vi er straks blevet kritiseret for at gå næsten helt op til loftet over EU's budget. Men det er klart, at udvidelsen koster penge. Og den politiske betydning af udvidelsen kan fuldt ud retfærdiggøre, at vi bruger alt, eller næsten alt, hvad vi har til rådighed«, sagde Romano Prodi. Kommissionens udspil går nu videre til de 15 medlemslande, der skal blive enige om en fælles holdning. Her er det ikke så meget beløbets størrelse, der bliver skænderi om. Hovedspørgsmålet bliver, hvilke konsekvenser tilbuddet til de nye lande vil få for kommende reformer af landbrugspolitikken og regionalfondene, siger en EU-diplomat. Reformdebatten På den ene side er de sparsommelige lande med Holland i spidsen imod overhovedet at give direkte støtte til de østeuropæiske landmænd. Og navnlig mod at lade støtten stige frem til 2013, som forslaget lyder på. Det vil bare skabe ti nye lande, der er imod en reform af landbrugspolitikken, mener de sparsommelige. I Danmark er socialdemokratiets EU-ordfører og tidligere fødevareminister, Henrik Dam Kristensen, ligeledes nervøs for, at østeuropæerne vil blokere for reformer. »Hvilket motiv skulle øst- og centraleuropæiske lande have til at gennemføre reformer? De vil bare læne sig tilbage og vente på, at de får 100 pct. Det hænger slet ikke sammen, hvis støtten til de nuværende lande ikke i samme periode skal gå ned« siger Henrik Dam Kristensen til Ritzau. Også SF's Pernille Frahm peger på, at kommissionens udspil er en urimelig forskelsbehandling af ansøgerlandenes bønder, og mener, at lejligheden bør udnyttes til at få afskaffet indkomststøtten til landmændene. På den anden side vil de reformfjendtlige lande især i Sydeuropa forsøge at indgå en aftale med de nye medlemslande, som udelukker en grundlæggende reform af landbrugsstøtten, som er langt den tungeste post på EU's budget. Venter positiv modtagelse Forslaget ventes imidlertid at få en positiv modtagelse i den danske regering, fordi forslaget netop ikke forudsætter ændringer af den nuværende landbrugspolitik, og heller ikke koster flere penge, end der er på budgettet. For at undgå nye problemer for udvidelsen og for det danske formandskab til efteråret, vil Danmark formodentlig prøve at holde fast i kommissionens forslag, vurderer kilder. EU's nuværende formandsland, Spanien, stiler optimistisk efter at afslutte udvidelsesforhandlingerne på landsbrugsområdet inden 1. juli.