94 savnes efter flystyrt i Ecuador

Lyt til artiklen

Et passagerfly fra det militære luftfartsselskab i Ecuador styrtede i dag ned nær byen Tulcán, og de 94 ombordværende savnes og frygtes omkommet. Det oplyser selskabets pressechef, Toa Quirola, til det spanske nyhedsbureau EFE. Flyet var på vej fra den ecuadorianske hovedstad, Quito, til Tulcán, som ligger nær grænsen til Colombia, da ulykken skete. Fra Tulcán skulle flyet have været videre til den colombianske storby Cali. Flyet er af typen Boeing 727-100. Der var umiddelbart ingen detaljer om den formodede årsag til flystyrtet. Det er det andet fly, som er forsvundet i Ecuador inden for de seneste to uger. Et fly fra et statsligt olieselskab styrtede forleden ned på vej til byen Lago Agrio.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her