Aids-aktivister bryder patentlov

Hiv-positive importerer kopimedicin til Sydafrika i protest mod regeringens passivitet og medicinalindustriens høje priser. Det er samtidig et forsøg på at vise, at den sydafrikanske regering ikke gør nok for at skaffe billig hiv-medicin. Matthew Damane, en hiv-positiv sydafrikaner, blæste med stolthed på sit lands patentlove, da han forleden landede i lufthavnen i Johannesburg med flyet fra Brasilien. I hans bagage lå billige kopier af tre af de bedst kendte antiretrovirale mediciner, der bremser hiv-smittens dræbende march gennem kroppen. På et pressemøde tirsdag forklarede Damane, at han selv har fået det langt bedre af at tage den originale version af medicinen. Han deltager i et forsøg, som Læger uden Grænser siden maj sidste år har gennemført i en sort township uden for Cape Town. »Jeg tog til Brasilien for at hente kopier, så flere mennesker som jeg kan få adgang til den type medicin«, sagde Damane om den enkle logik i sin udflugt. Det var alt sammen ikke noget, Damane selv havde fundet på, men derimod en ny dristig provokation fra aids-aktivisterne i Treatment Action Campaign (TAC), bakket op af Læger uden Grænser. TAC gjorde sig sidste år bemærket ved at vinde to retssager om adgangen til billigere medicin. Først hjalp TAC Sydafrikas regering, da internationale medicinalfirmaer forsøgte at få annulleret en lov om retten til at producere og importere kopimedicin. Siden slæbte TAC selv regeringen i retten for at sikre gravide hiv-positive adgang til medicinen nevirapine, der nedsætter risikoen for at smitte den nyfødte. Matthew Damane var i Brasilien med blandt andre Zackie Achmat, TAC's formand, der selv er hiv-positiv, men nægter at modtage medicin, før han har sikret alle sydafrikanere adgang til medicinen. Halv rabatpris De brasilianske kopier sælges for halvdelen af de rabatpriser, som fabrikanterne af de originale præparater har tilbudt Sydafrikas sundhedsministerium. Dermed kan MSF fordoble antallet af patienter i sit forsøg. Men TAC's væsentligste finte ved at hente kopimedicinen i netop Brasilien var at pege på, hvad det sydamerikanske land har gjort for sine hiv-positive. Mens Sydafrika har afvist ethvert krav om antiretroviral medicin i den offentlige sundhedssektor som alt for dyr ønsketænkning, besluttede Brasilien allerede i 1996 at give medicinen til alle hivpositive. »En vigtig årsag til Brasiliens succes er deres beslutning om at gøre alt for at skaffe den billigst mulige kvalitetsmedicin«, siger Zackie Achmat. I Brasilien produceres kopimedicinen af en statsejet virksomhed. I Sydafrika opfordrer TAC regeringen til at bede medicinalindustrien om at give konkurrenter ret til at udnytte deres patenter. TAC og Læger uden Grænser besluttede før rejsen til Brasilien, at de vil dele ansvaret, hvis producenterne af de originale præparater slæber dem i retten for patentbrud. De berørte firmaer, GlaxoSmithKlein (GSK) og Boehringer Ingelheim valgte i går at se tiden an. De internationale medicinalfirmaer fik kolossal dårlig pr ud af at spille med musklerne under sidste års retssag. Siden har de brugt mange kræfter på at forbedre deres image og holde sig inde i varmen, hvis Sydafrika en dag beslutter at tilbyde behandling over en bred kam. Boehringer Ingelheim har tilbudt at donere medicinen Nevirapine til gravide i forbindelse med fødslen, men ikke som langsigtet behandling. Firmaet har kolossale penge at tjene, hvis det via donationen kan få nevirapine ind i det offentlige sundhedsvæsen. Ifølge TAC svarer donationen til de gravide til, hvad det koster at fuldtidsbehandle blot 355 patienter på årsbasis. GSK gav sidste år det lokale firma Aspen Pharmacare licens til at kopiere præparaterne AZT og Lamivudine. Men det imponerer heller ikke TAC. Licensen gælder kun for salg til offentlige sygehuse og ngo'er. TAC ønsker fuld konkurrence for at presse priserne så langt ned som muligt.