Karzai: Guantanamo-fanger er terrorister

Lyt til artiklen

Afghanistans midlertidige leder, Hamid Karzai, er enig med den amerikanske regering i, at al-Qaeda- og talebanfangerne på Cuba er terrorister og ikke krigsfanger. »De er terrorister. De er ikke krigsfanger«, sagde Karzai ved et pressemøde i Washington, hvor han mandag og tirsdag har haft samtaler med amerikanske politikere. Menneskeretsgrupper, adskillige europæiske ledere og den amerikanske udenrigsminister Colin Powell mener, at fangerne skal kategoriseres som krigsfanger i henhold til Geneve-konventionen, der afstikker retningslinier for, hvordan krigsfanger skal behandles. Samtidig udtrykte Hamid Karzai ønske om, at USA lader sine soldater blive i Afghanistan »indtil kampen mod terrorisme er afsluttet«. USA har i øjeblikket cirka 4000 soldater i Afghanistan, hvor de forsøger at nedkæmpe resterne af det tidligere talebanstyre og al-Qaeda netværket, som beskyldes for at stå bag terrorangrebet i New York i september i fjor. »Så længe kampen mod terrorister står på, har vi behov for hjælp fra de amerikanske soldater«, sagde Karzai. Præsident George W. Bush lovede ved et møde mandag den afghanske leder, at USA vil hjælpe til med at opbygge og træne et ny afghansk hær. Til gengæld afviste Bush at lade amerikanske soldater blive i Afghanistan som en fredsbevarende styrke.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her