En fransk soldat, der gjorde tjeneste ved den NATO-ledede SFOR-fredstyrke i Bosnien, blev dræbt og to andre såret, da deres helikopter søndag styrtede ned i den kroatiske del af Adriaterhavet. »Under en rutineflyvning styrtede en fransk SFOR-helikopter med tre besætningsmedlemmer i havet i nærheden af havnebyen Ploce«, hedder det i en erklæring fra SFOR. »En person blev dræbt ved styrtet, to personer blev såret, men de er uden for livsfare, hedder det videre. Det franske forsvarsministerium siger, at årsagen til styrtet endnu ikke er blevet fastslået.
Fransk SFOR-soldat dræbt ved helikopterstyrt
Lyt til artiklen