Mere end 60 lande og internationale organisationer har givet tilsagn om 1,8 milliarder dollar til genopbygningen i Afghanistan i år, og yderligere 4,5 milliarder dollar, der skal falde inden for de kommende fem år. Løfterne om de mange penge er givet på den internationale donorkonference til fordel for Afghanistan, der blev indledt i går i Japans hovedstad, Tokyo. Resultatet mere end opfylder den midlertidige afghanske regerings håb for konferencen, sagde et medlem af landet delegation i Tokyo i morges til det franske nyhedsbureau AFP. »Alt dette kommer som en overraskelse«, sagde Torek Faradi, regeringens økonomiske rådgiver. Annans appel til Vesten FN's generalsekretær Kofi Annans første tale på Tokyo-konferencen var en appel til Vesten om at hale den store tegnebog frem. Konferencen i det store hvide Pamir-konferencecenter samler en lang række af de lande, der var med til at føre krigen mod Taleban-styret i Afghanistan.Målet er at skaffe pengene ind til at genopbygge det krigshærgede land. Brug for milliarder Her og nu har FN sammen med den Asiatiske Udviklingsbank anslået, at Afghanistan de næste to år har brug for fem milliarder dollar (ca. 42 mia. kroner) til at genopbygge landet. De penge skal først og fremmest komme fra de japanske værter og USA, der er repræsenteret af udenrigsminister Colin Powell. Amerikanerne gav sammen med EU på konferencen tilsagn om at bidrage med tilsammen knap 800 millioner dollar (ca. 6,6 mia. kroner) i år. Brug for hjælp i mange år »Præsident Kazai og det nye Afghanistan vil få brug for hjælp mange år frem i tiden. Det afghanske folk står over for en lang og hård rejse. Lad os ikke lade dem rejse alene«, sagde Kofi Annan. Han opfordrede de delegerede lande til at hjælpe afghanerne uden at glemme deres forpligtelser i andre dele af verden. »Selv om krigen er forbi er nøden i Afghanistan ikke overstået«, sagde Kofi Annan. Han pegede på, at det fjerde år med tørke er en mulighed, som ikke bør overses. Hertil kommer, at man skal have fjernet landminer i hver eneste del af landet. Masser af nye skoler Over de næste to år skal der fem milliarder dollar til at få de mest basale fornødenheder så som myndigheder og politi til at virke i landet. FN regner med at skulle bruge 760 millioner dollar til at bygge skoler til både drenge og piger. »For mange små piger vil det blive deres første møde med det at gå i skole«, sagde Kofi Annan. Han blev efterfulgt på talerstolen af Afghanistans nye præsident, Hamid Kazai. »Vi står foran jer i pænt tøj. Vi har alle spist en god morgenmad, og derhjemme får vi også vores mad om morgenen. Men vi skal alle huske på, at der er millioner af mennesker i Afghanistan, der ikke får nogen mad«, sagde Hamid Kazai. Krav Nok har landene allerede på konferencens første dag givet tilsagn om over to milliarder dollar i bistand, men til gengæld stiller giverne også krav om, at Kazais regering er i stand til at levere noget til gengæld. De ønsker, at han forhindrer, at Afghanistan igen bliver storleverandør af heroin til Vesten. I FN's budget for genopbygningen af landet er der sat en halv miliard dollar af bl.a. til at bekæmpe narkoproduktionen. Men de fem milliarder dollar er blot begyndelsen. Set over en periode på 10 år regner FN med, at der skal bruges op imod 18 milliarder dollar til at genopbygge landet. Ifølge The Asian Wall Street Journal regner den afghanske regering selv med at skulle bruge op mod 22 milliarder i hjælp udefra for at komme på fode igen. Der har dog allerede været rejst kritik af beløbet bl.a. fra Storbritannien, der mener at beløbet er for højt. Størst fare er ny afghansk borgerkrig Til Asian Wall Street Journal sagde den nye afghanske ambassadør i USA, Haron Amin, at den største fare er, at landet falder tilbage i interne kampe mellem de mange krigsherrer, der stadig kontrollerer store af landet uden for Kabul. »Hvis vi falder tilbage til interne kampe, så vil alverdens nødhjælp ikke nytte. Vi vil falde tilbage i afgrunden«, sagde Haron Amin. Han hentyder blandt andet til, at de mange løfter om både støtte og soldater til at holde orden og indsamle de mange våben, endnu ikke er opfyldt. En britisk ledet styrke på 4.500 mand skulle holde orden i Kabul. Ifølge Asian Wall Street Journal er kun 1.100 soldater ankommet til Kabul.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























