Ministerråd: Tid til at reformere model for EU-formandskab

Det er snart slut med den nuværende model, hvor de enkelt lande hver især står i spidsen for EU i et halvt år af gangen. I Ministerrådet sysler man med flere modeller for en fremtidig ledelse af EU. Rådets generalsekretær, Javier Solana, vil ifølge det spanske dagblad El País på Barcelona-topmødet i marts fremlægge et konkret forslag om, at flere lande sammen leder EU i en længere periode. Behovet for en ny struktur skyldes, at EU i 2004 udvides fra nu 15 til måske 25 medlemslande. Avisen oplyser, at en gruppe på tre-fire EU-lande ifølge Solanas oplæg sammen skal have formandskabet i en længere periode, nemlig to-tre år. Geografiske og størrelsesmæssige hensyn skal indgå ved sammensætningen af gruppen. Nye lande kan ikke løfte opgaven Den nye model tager højde for, at visse nye lande, f.eks. Malta og Cypern, næppe vil være i stand til at løfte formandskabets politiske og administrative byrde alene. Samtidig garanterer den, at de store EU-lande i et udvidet EU ikke skal vente op til 12-13 år på at få formandskabet. Udkastet fra Solana, som også er EUs udenrigspolitiske koordinator, vil desuden sikre større kontinuitet i ledelsen og således rette op på en svaghed ved den nuværende model, hvor formandskabet skifter hvert halve år og ofte er præget af formandslandets ønske om at sætte et nationalt fingeraftryk på forløbet. Hvis stats- og regeringscheferne på EU-topmødet i Barcelona siger god for oplægget, kan det meget vel indgå i det nye EU-regeringskonvents arbejde. Konventet har under den tidligere franske præsident Valery Giscard d'Estaings ledelse netop til opgave at udtænke reformer af EUs institutioner.