FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) vil bede den danske regering om at forklare sine planer om at reducere antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark. »Vi har grund til at tro, at regeringens forslag vil gøre det vanskeligere at opnå asyl i Danmark«, siger Kris Janowski, der er talsmand for UNHCR. Han nævner en række punkter, som vækker konkret bekymring i den internationale flygtningeorganisation. »Vores bekymring går både på restriktionerne i forhold til familiesammenføringer, definitionen på flygtninge, som har krav på beskyttelse, og nedskæringerne på de sociale ydelser«, siger Janowski. Han fremhæver Danmark, som et land, der er hidtil har været et forbillede med hensyn til asylpolitik. Bekymring over formandsskab UNHCRs bekymring for regeringens forslag på indvandrer- og flygtningeområdet bliver ikke mindre af, at Danmark overtager formandskabet i EU i andet halvår af 2002. »Formandskabet vil give Danmark en stærk position i forhandlingerne om en harmonisering af asylreglerne i EU. Derfor håber vi, at Danmark vil fastholde sin egen høje standard på det område«, siger Kris Janowski.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























