Jörg Haider forudser forårsvalg i Østrig

Lyt til artiklen

Jörg Haider, frontfigur i det østrigske, højreorienterede Frihedsparti, forudser onsdag, at Østrig står over for et parlamentsvalg i foråret på grund af strid i koalitionsregeringen over den planlagte EU-udvidelse. Frihedspartiet har i to år været en del af den østrigske regeringskoalition sammen med landets konservative folkeparti (ÖVP). Strid om atomkraft Striden mellem regeringspartnerne handler om det tjekkiske atomkraftværk Temelin, der ligger tæt på Østrig, og som Frihedspartiet kræver lukket. Partiet har netop indsamlet knap en million østrigske underskrifter, der bakker op om kravet. Frihedspartiet vil have Østrig til at blokere for Tjekkiets optagelse i EU, medmindre værket lukkes, men forbundskansler Wolfgang Schüssel har meddelt, at han ikke har i sinde at støtte Frihedspartiets krav. Tjekker afviser forhandlinger I Prag er den tjekkiske regering foreløbig ikke indstillet på at forhandle om Temelin. »Målet med denne kampagne har et helt andet formål: Den er rettet mod Tjekkiets optagelse i EU og er vendt mod udvidelsen mod øst i det hele taget«, hævder den tjekkiske udenrigsminister, Jan Kavan. 'Postfascistisk' Den tjekkiske premierminister, Milos Zeman, kaldte i sidste uge Jörg Haider og hans parti for 'postfascistisk' og 'nazistisk'. Han sagde også, at 'kun en idiot' ville skrive under på kravet. Haider har omvendt kaldt Zeman for 'kommunist'. Østrigs mest læste avis, Kronen Zeitung, kaldte udfaldet af underskriftsindsamlingen for 'respektabelt', mens dagbladet Kurier sagde, at der kun var tale om 'et moderat resultat. Modstandere af 'folkekravet' mener, at Østrig vil få endnu dårligere muligheder for at få gjort Temelin sikrere, hvis tjekkerne ikke bliver medlem af EU og således ikke skal leve op til EU's standard for sikkerhed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her